søndag 29. januar 2006 kl.12:37
Det er dagen efter suppen. Og min hals er snørret sammen. Den feber der har kæmpet en unfair kamp mod min vilje og panodiler, ser ud til alligevel at vinde og få overtaget.
Jeg er syg, sølle og overskudsforladt.
Med en kande te og en bog, vil jeg tage imod sengens lune favntag og med katten på maven vil jeg lade denne grå søndag, flyde over i tusmørke og aften uden min aktive tilstedeværelse.
god og snarlig bedring, visitsen. det lyder til at du ved hvordan man overlever.
Og hvad kan man lære af det? Supper kan være fintfølende kan det. Man skal ikke tale om suppe i flade tallerkner, når man ikke selv har (op)fundet den dybe.
tak regitze og vistnok også dig tvist ;-)
[…] Stadigvæk – nu med feber og nys der fylder hele ansigtet. […]