Stemmen fylder mit indre som varm prikkende honning.

Det er som om det hældes ind gennem øret og langsomt får lov til at sive gennem alle kringelskrogene, gennem halsen og svælget og ud. Ud i den mindste finger, den højre tå. Den banker i takt med mit blod og smyger sig om mig.

Som en healende varme lyder ordene i mit øre, og jeg kan mærke, at jeg langsom liver op igen.

Nogen gange gør nogen folk en forskel.