Det er smagen af god kaffe og varm chokolade, serveret i store skåle om morgen. Det er “Bonjour madame” sagt med både selvfølgelighed og høflighed. Det er trappe efter trappe i Montmartre. Det er sand, der er hvidere end hvidt og suser omkring en ved Place de la Concorde og Jardin des Tuileries. Det er veltrimmede parker og en overflod af blomster. Det er romatik i Jardin du Luxembourg og uniformerede parkbetjente der fortæller en, at man ikke må sidde på græsset.

Det er lys og lyd og solen der skinner og temperaturen, der byder på varme dage og lune nætter.

Det er ømme fødder og benmuskler på overarbejde og det er at drikke en drink ved det lille bord, ved den franske altan, inden man falder omkuld for natten. Det er seværdighed efter seværdighed, indtil man tror man har set det hele – og opdager, at det har man ikke!

Det er små listige caféer og en overflod af højtrøstede amerikanske turister, der også finder Paris romantisk og fortæller om det – til hinanden og alle i deres nærhed.

Det er busser og både og det er metroen. Metroen der forbinder det hele og alle de sorte står af ved Ch‚tau Rouge.

Det er et gensyn i en ikke al for fjern fremtid….