Det er ikke fordi jeg ligefrem begraver mit lys langt nede under en skæppe. Jeg efterlever skam biblens ord – modvirker janteloven og lader mit lys brænde højt, flot og klart – med andre ord jeg er indbildsk (men jeg har nu også noget at ha’ det i!).

Derfor huer mig ikke ret godt, at tage fra mit arbejde uden et brag af en farvelreception. Jeg vil ha’ det hele – jeg vil have grædende kollegaer, store gaver og flotte taler.

Og med sådan et ønske så er det er ret åndsvagt at have sidste arbejdsdag den 19. juli. Et noget mere affolket tidspunkt kan man næsten ikke vælge. ALLE er på ferie.

Derfor havde jeg også planlagt at stoppe uden nogen reception. Smutte lige så stille. Pakke mine ting, lægge mine nøgler og hviske et dæmpet farvel.

Men jeg er blevet lokket. Så nu smider jeg en “så-kom-da-og-sig’-farvel-til-mig-mail” ud til de nærmeste.

Jeg ved at der mindst kommer tre – så mon ikke vi kan drikke en kop øl og måske kan jeg score en gave på det….