Fordi jeg startede med at ryge, kunne jeg nyde denne aften så meget.

Fordi det – at jeg startede med at ryge – gjorde at jeg kunne stoppe igen. Og det – at jeg stoppede med at ryge – gjorde at jeg startede med at løbe. Havde jeg ikke røget og var stoppe med det, var jeg nok aldrig startet med at løbe.

Var jeg ikke startet med at ryge, for derefter at stoppe og så starte med at løbe – havde jeg siddet herhjemme indhyllet i tåger, med bankende hjerte af alt for meget kaffe. For stressen krævede smøger og smøgen krævede kaffe og kaffen krævede smøger.

Men det at jeg startede med at ryge, for at stoppe, for så at starte med at løbe, gjorde at jeg brugte det første af min aften på en tur rundt søerne og:

– at jeg opdagede at piletræerne ved søerne, stå med det fineste lysegrønne flor,
– at jeg så, at blomsterne på slåenbuskene lige er spruget ud og
– at jeg smilede af påskeliljerne, der netop nu lyser op med deres gule hoveder,
– at jeg opdagede hvor glad jeg blev over at det stadig er lyst kl. 19.30,
– at jeg følte hvordan det at bruge sin krop og blæse sig selv igennem, løsner op for spændingerne og mindsker stressen,
– at jeg mærkede hvor dejligt er at blive fysisk træt, ovenpå en hård dag

Men var jeg ikke startet med at ryge for at stoppe igen, havde jeg måske ikke opdaget det.

Jeg vil egentlig ikke anbefale nogen at starte med at ryge – men jeg vil godt anbefale at stoppe igen… man får faktisk noget igen.