Der tælles på knapper, ørerne spidses når nyhederne taler om det og dmi’s hjemmeside studeres nøje.

Der er tanker om alle de film og sange der er lavet om den farefulde tur hjem til jul.

For svingermor, der bor i det der Jylland, skulle gerne komme til København og være med og fejre jul.

Med 85 år på bagen og et 2010 der både har budt på en brækket arm og kortvarigt mistet syn på et øje, der nu er diagnosticeret som grøn stær, har vi aftalt at hente og bringe.

Varslerne om mængden af sne onsdag og torsdag, har blæst den oprindelige aftale omkuld. Planen var ellers at en af hendes venner skulle køre halvdelen af vejen og at min kæreste så skulle overtage derfra – og at overtagelsen skulle finde sted den 23.

Men udmeldingerne viser, at hvis det skal lykkedes at få svigermor over til jul, så skal der køres i dag.

Så planer er blevet ændret og om nogle timer og resten af dagen vil halvdelen af mine tanker gå til dem på vejene.

Og jeg håber at der på ingen måder sker noget i retningen af det som skete lige udenfor min hoveddør forleden:

(en bil der har taget turen halvvejs ned i springvandet på Halmtorvet)

Den sidste uges tid har jeg gennemtravlet, tre pc’er, to usb-nøgler, en harddisk. forskellige mails og mit elektroniske fotoalbum og en nedlagt hjemmeside, efter en række billeder af lejligheden som jeg tog i sensommeren.

Selvom jeg kan se billederne på mit indre display, er de totalt forsvundet fra alle de elektroniske medier jeg kunne have gemt dem på. Og det ærger mig, for det var nogle rigtig gode billeder og jeg kan simpelhen ikke forstå hvor de er forsvundet hen.

Jeg skal bruge dem i forbindelse med udlejning af lejligheden og det ville sikkert have taget mindre tid at tage nogen nye, end den tid jeg har brugt på at lede.

Men det ville kræve at jeg fik ryddet op.

Og det virker fuldstændigt uoverskueligt.

Hvor ville det dog bare være så meget nemmere, hvis det var alt rodet der var forsvundet!

Desværre gik prøvepasningen af kattene ikke som den skulle. Vi blev enige om at risikoen for udvikling af full-blown allergi var for overhængende, så selvom både katte og mennesker har haft det godt i hinandens selskab, skal jeg senere i dag ud og hente dem igen.

Og tilbage til tegnebordet for at finde på en løsning.

… julestemning.

Efter den allermest juleløse december – rent dekorationsmæssigt – overgav jeg mig alligevel i går og købte 4 lys til en lidt alternativ adventskrans. De står nu røde mod den hvide sne, som fylder landskabet udenfor.

Og om mindre end en uge er det rigtig jul – og da vi skal holde den for familien, bør vi nok se at få hovedet ud af Egypten og tilbage ind i december i Danmark.

Og som jeg sidder her i morgen der er ved at gry og sneen ligger hvid på tagene og byen så småt er ved at vågne, kan jeg godt mærke den lille juleglæde røre på sig. Og hvis det ikke var fordi at klokken kun var ti minutter over 8, så var det stensikkert at snuppede mig et glas portvin og drak julestemningen ind ;-)

Både sidste år og i år skiftede jeg adventsgaverne til mine søsterunger ud med adventsoplevelser.

Så i de forløbne uger har vi set julen som i gamle dage på Frilandsmuseet, hvor nogle i familien måtte sande at “fedtebrød” (som i brød med fedt og salt) ikke er det samme som morfars hjemmebagte “fedtekager” (som i småkager med en kokos-citron-glasur), vi har bagt vores egne vaniljekranse og pebernødder og se video og mens vi spiste pizza foran tv’et og i dag var vi så til premieren på Megamind i 3D.

Det sidste arrangement går ud på, at vi skal ud og købe juletræ og pynte det sammen, og jeg håber at det bliver en succes, men da de allerede har ærget sig over at de ikke kan komme herop og gøre det lillejuleaften som vi plejer, så tror jeg at de blive glade over at vi gør det sammen en anden dag.

Jeg nyder at jeg på grund af min sygemelding endelig har lidt overskud til at være sammen med ungerne, for de har klart lidt under det sidste års underskud og jeg har set alt for lidt til dem. Det kommende år bliver tiden sammen af gode grunde meget minimeret og derfor tror jeg at både de og jeg nyder vores samvær ekstrameget her og nu.

Og de er sjove og fede at være sammen med og siger sjove og kloge ting. Som dette:

Lillesøster: “.. Og storebror har ingen fødselsdagsgave til mor i morgen!”

Mig: “Hvordan kan det være?”

Storebror: “Hun har sagt, at hun ikke ønsker sig noget, udover at hendes børn hører mere efter hvad hun siger.”

Mig: “Har du så tænkt dig det … at høre mere efter hvad hun siger?”

Storebror: “Tjae … jeg har jo ladet være med at købe en gave, det er da at høre efter”.

Stor kunst :-)

Og den lille kunne også noget, men det var nok mere på den ufrivillige måde:

Hun og jeg gik på toilettet før filmen. Hun havde fået en kæmpe tyggegummikugle af sin bror. Mens han kunne have den hele inde i munden, måtte hun gå med den i hånden og langsomt arbejde sig frem mod at få bidt hul på kuglen.

Da tyggegummikuglen, hænderne og hele tisseriet åbenbart blev en for kompleks størrelse for hende, var det helt naturligt for hende at spørge:

Lillesøster: “Hey moster, kan du ikke lige holde min tyggegummikugle i din mund, mens jeg tisser?!

Det er et af de der spørgsmål, som man ikke lige havde set komme.

Selvom jeg ind i mellem syder af frustration over, at jeg ikke kan træffe og få afgjort mange af de beslutninger der skal træffes inden afrejsen, fordi de af forskellige grunde hele tiden skydes til hjørne, så synes jeg alligevel af jeg nøk efter nøk, kommer målet bare lidt nærmere.

Vores katte er sendt til prøvepasning for at se, om den veninde der utrolig gerne vil passe dem, kan få det til at gå op i en højere enhed med en mand med “vigende katteallergi”.

Udlejningen af lejligheden kan måske alligevel falde på plads til vores fordel, selvom udlejer ikke er umiddelbar begejstet for at vi bruger et bureau til formidling af lejer.

Jeg har fået sådan nogenlunde styr på skattereglerne – i hvert fald i den grad at jeg ved hvad vi skal gøre inden vi rejser og nogen af de ting vi kan gøre, for at minimere risikoen for at blive mødt med et skattesmæk, når vi kommer igen.

Jeg har fået min have på plads, dog mere i ord end i praktisk gerning, men det sidste kommer nok snart i orden.

Vi har fået styr på udlejning af sommerhus og hvad vi kan gøre af vores privat grej derude i sommerlandet.

Og selvom jeg gerne så at de første ting var 100% afklaret, så er jeg glad for at de sidste ting er og jeg føler at vi med ganske små skridt nærmer os målet … eller i hvert fald går i den rigtige retning!

Efter at jeg havde forkastet mit første bidrag til den kreative pakkekalender, gik jeg igang med et nyt forsøg, i et område der var helt nyt for mig – strikkede filtede ting.

Og hvilket dejligt inspirerende område!

Udover at det går rigtig hurtigt når man strikker på tykke pinde, så giver filtningen en helt ny dimision, da både farver, form og udtryk ændrer sig når den strikkede uld har fået en omgang i vaskemaskinen.

Jeg strikkede først en taske til min pakkeven, dernæst en til mig selv. Heldigvis kunne hun lide den – jeg havde forsøgt at gætte hvilke farver hun er til og det lyder til at jeg ramte rigtig. Dejligt. Jeg kan desværre ikke kommentere på Almas mormors blog, da der ikke er åbnet op for kommentarer fra folk der har blogs udenfor de forskellige blogsystemer Er fikset nu.

Nu er jeg igang med en 3. taske og denne gang efter eget mønster. Er igang med at montere den og har garn til nr. 4 liggende og vente.

Før filtning:

Efter filtning

 Før filtning:

Efter filtning

Efter filtningen har jeg leget lidt med detaljerne. En sjov hjemmefabrikeret knap på den ene, nogle finurlige kædesting på den anden:

De har været rigtig sjove at lave. Garnet skal være uld – og jeg kan efter bare disse to forsøg se, at uld ikke bare er uld, i og med at de to tasker der er strikket efter fuldstændig samme opskrift har fået helt to forskellige størrelser.

Selve opskriften har jeg hentet her: Drops design

Mens andre skriver lister med ønsker til jul – eller endnu bedre, streger ud på de lister de laver over ting de skal købe til andre, er mine lister i år noget anderledes.

Der står ting som “udlejning af lejlighed”, “pasning af katte”, “rejseforsikring”, “visum”, “beregne alle faste udgifter”, “bankforhold” “pakke lejligheden ned” og “købe sommertøj”  og mange mange andre ting på listen.

Og det er som om. at hver gang jeg kan strege ét punkt på listen, så kommer der to nye på.

Når de største, mest uoverskuelige og følelsesladede er blevet krydset af glæder jeg mig til at komme til de noget nemmere og praktiske.

Det mest frustrerende er, når tingene må skydes til hjørne og man må vente med afklaringen til senere, så man ikke ved om man er købt eller solgt.

Sådan er det med vore lejlighed og katte.

Vores udlejer har indledningsvis nægtet os at kunne fremleje lejligheden til et udlejningsfirma, som eller kunne både garantere for lejerne og for at huslejen falder til tiden.  Jeg har bedt om en uddybende forklaring og venter på den, før vi ved om vi kan gå videre med de oprindelige planer, eller om vi er nødt til at bøje os og bare finde en almindelig lejer.

En af mine søde veninder vil rigtig gerne passe kattene – men da hendes mand tidligere har udvist tegn på katteallergi, skal kattene nu ud til en prøvepasning, for at vi kan se om han kan tåle dem eller ej. Min erfaring er, at folk der har katteallergi mange gange ikke reagerer overfor langhårede katte – og jeg håber at det også er tilfældet her.

Hvis ikke, så er det tilbage til start med hensyn til at finde en kattepasser.

Den smarte løsning på det hele, vil selvfølgelig være at leje lejligheden møbleret – inklusiv katte.

Puha.

Et positivt svar fra bestyrelsen i min have. Jeg har fået lov til at beholde min have, selvom jeg rejser bort i et år.

Først da svaret kom, kunne jeg fuldt og helt mærke hvilken lettelse det gav i mig, at jeg ikke skulle ofre haven for rejsen.

I tiden frem til nu har jeg sagt til forskellige, at hvis det var prisen, så var det det – og at det er vigtigt at huske hvem der ejer hvem – og at jeg ikke vil leve et liv, hvor det er haven der ejer mig, og selvom jeg mener det, er jeg nu alligevel rigtig glad over at jeg får lov til at eje haven også efter dette eventyr.

Jeg tror jeg har fundet den helt rigtige til at passe på min øjesten, men det skal lige falde helt på plads.

Det vigtigste for mig i den del af processen er, at haven kommer i hænderne på en som vil elske at være der og holde den med glæde.

Der er mange der synes, at det er modigt, at vi tør tage springet og rejse væk i et år.

Faktisk var den beslutning ikke svær at tage og jeg oplever det ikke som at jeg skal udvise mod for at træffe beslutningen, eller leve den ud i livet.

Men at holde sammen på mig selv, når jeg skal 4 ting på en dag – eller er tvunget til at tage ind på min arbejdsplads, for at få fikset noget på min pc – ja, det krævede mandsmod og hjerte af mig.

Og her i dag, hvor jeg har gennemlevet de to ovennævnte forhold i går og i dag, er jeg smadret, bombet tilbage til start. Har kvalme, tankemylder, uro i kroppen, ryster på hænderne, hovedpine, trækker vejret overfladisk og sov virkeligt dårligt i nat.

Og jeg må helt klart sande, at det at tage en beslutning om at ændre sit liv, ikke er en helbredelse af stress – og selvom beslutningen har givet mig en god portion god energi, så stadig langt fra at være mit gamle jeg.

Men jeg ser frem til den dag, som forhåbentligt når at komme inden jeg rejser, hvor jeg kan tage ind på min arbejdsplads – uden at skulle tage mod til mig og uden at få det dårligt.