januar 2009


søndag 18. januar 2009 kl.22:30

Jeg vidste ikke at man skulle have haft stoppiller med til Randers. Men jeg blev klogere i morges, da jeg lå i fast pendulfart til toilettet.

Sikken ganske herlig dag, tværs gennem Danmark med sammenklem af underregionen og brækpose i skødet.

Er stadig noget mat i koderne – og forbander det virus, der tilsyneladende har ligget og puttet sig i min svigermors lejlighed siden jul (hvor hun havde den samme tur) for at hoppe på mig, da jeg entrerede lejligheden.

onsdag 14. januar 2009 kl.22:37

Hvis man ikke ved hvad man skal gøre med den stak kirsebærsten, man får tilovers når man er så heldig at have kirsebær i haven (eller sommerhuset som mig) – så vil jeg gerne give et godt råd:

  • smid dem i et patentglas (skold det evt. først)
  • drøn lidt sukker over
  • skær lidt appelsinskræl og hæld det i krukken med det andet
  • fyld op med hvid rom
  • vent
  • vent
  • vent
  • og vend glasset rundt nogle gange mens du venter, så sukkeret opløses
  • jeg ventede i 40 dage
  • si kirsebærrommen (som det er blevet til nu … jammen dog!) fra
  • (smid stenene ud)
  • filtrer det (gennem et kaffefilter)
  • server og nyd

Det har en flot rødbrun farve – som en vintage portvin – og en smag af flydende marcipan med kirsebær.

Helt fantastisk.

Og når man har været nede og træne i 2 timer, så må man godt få et glas …. ummmmm

kl.15:46

I dag er jeg den onde samvittighed der ringer rundt og rykker for information.

Jeg skal nærmest bare løfte telefonrøret før det springer ud med dårlige undskyldninger og forklaringer om dette og hint.

For mig er det underordnet – bare stik mig noget data.

Det tar’ kun 5 minutter…..

kl.14:16

Småbørnsmødre – eller andre der har fået børn, ynder at fortælle om hvilket mareridt det er (eller var), i den lange periode de ikke kunne få lov til at gå på toilettet alene og bag en lukket dør.

Ingen af dem har åbenbart haft katte.

Eller vores katte i det mindste. For jeg har i den grad, de mest toiletglade katte.

Den ene af dem, ynder at ligge og sove på toiletbrættet og styrter altid ud på toilettet, når vi kommer hjem. Det sidste med en klart forventning om at vi følger efter – for det bedste sted at blive kløet på maven, er når man ligger på toiletgulvet.

Udover det, så kan jeg praktisk taget ikke få lov til at gå på toilettet uden at én, eller begge, skal følge med mig. De kan ligge i sengen, spindende af velvære og være nærmest væk i nydelse, men hvis jeg rejser mig – så skal de med.

Hvis de ikke når at komme med ind, så står de udenfor badeværelsesdøren og kradser og piver indtil de bliver lukket ind.

Når vi går i bad, skal de også helst være med. En af dem sidder på toiletter og den anden, lidt mere misfornøjet, på kattebakken.

Jeg ved ikke hvad det er der er så tiltrækkende ved et toilet, men jeg ved at hvis vi på et tidspunkt flytter, så skal vi klart have et større badeværelse, jeg mangler dog stadig en ejendomsmægler beskrivelse hvor der står “og på badeværelset er der uden besvær plads til 14 kg kat”.

søndag 11. januar 2009 kl.23:58

Det er mandag lige om lidt, og når jeg har sovet én gang skal på arbejde.

Og lur mig lige, om jeg ikke er den, der er gået hen og er blevet rigtig glad for mit arbejde. Endnu ikke på “tænk at der er nogen der betaler mig for at lave det her“-niveauet, men klart på et andet niveau end de sidste 5 år.

Jeg håber ikke, at det er den klassiske honeymoon periode, som jeg før har oplevet, inden hverdagen tog over og (arbejds)livet blev besværliggjort.

Men jeg oplever, at jeg befinder mig i et rum med interessante arbejdsopgaver, gode kollegaer, en empatisk chef der betror mig nye og interessante opgaver i et stort omfang og lige i skabet i forhold til interesser og kompetencer.

… og mig der var så bange for at smide mine faglighed hen i hjørnet og satse på mine andre værdier.

Tø-hø og pyha.

kl.16:01

Efter at have været “en af gutterne” og måske endda en af de første gutterinder, på et rigtig godt dykkerkursus her fredag og lørdag, så trængte vi til en søndag, i et lidt roligere tempo og med lidt mere flødeskum i kanterne.

Så efter en god (og tiltrængt) nat søvn, tog vi bilen ud i den frostklare formiddag.

Kursen var sat hjemmefra, for vi ville ud og prøve at spise brunch på Frederiks Bastion, som vi tidligere er kørt forgæves til.

Det gjorde vi ikke denne gang og det var ret godt, for der ventede os en rigtig fin kulinarisk oplevelse, serveret af søde og kompetente tjenere og i et meget smukt lokale.

Maden ligger fint i kølvandet på Norma, med nordiske råvarer tilberedt i fin stil. Deres brunch byder blandt andet både på islandsk styr (et rigtig fint alternativ til græsk yoghurt), koldpresset æblejuice, hjortespegepølse, skagens skinke og norske pandekager serveret med æblemos og havtorn og en helt vild lækker kompot til osten, bestående af syltet blomme og valnød (efter sigende er de bare syltet i sukkersirup og grøn anis… det kalder på et forsøg!)

Det var den ene velsmagende mundfuld efter den anden og kaffen var både god og varm – det sidste fordi den var klædt i sælskind.

Vi nød vores mad og snakkede gårsdagens oplevelser igennem og da vi godt mætte kunne rejse os for bordet, var vi lige et smut forbi restaurantens salg af lækre delikatesser og fik et par goodies med hjem til os selv og en fin lille ting, som gave/bestikkelse til en god ven.

lørdag 10. januar 2009 kl.23:16

Var på et dykkerworkshop i går og i dag. Hårdt, sjovt, lærerigt og jeg smed 2 kilo i løbet af dagen. Godt nok kun i form af små blyhagl, der kunne tages af min vægt …. men alligevel, lidt har også ret.

fredag 9. januar 2009 kl.14:12

Jeg vågnede med hans billede på min nethinde og hans ord i mine øre “om jeg er lykkelig? – man vælger jo ikke selv sit liv og lykken kommer glimtvis

Det var dejligt at se ham igen, selvom det kun var i drømme – og selvom det kun var i en drøm, gjorde det mig ondt, at han endnu engang var havnet i et forhold, som ikke gjorde ham lykkelig. Jeg ved ikke hvorfor han dukkede op i drømmen og ved ikke om han er i et forhold, der gør ham lykkelig.

Håber det.

Men tror det ikke, for han er en af den slags mennesker, der har det med at involvere sig i de forkerte mennesker. Kvinder der i bund og grund ikke vil ham det godt. Kvinder som han forgæves forsøger at redde og ender med at trække ham ned. Kvinder der tager mere end de giver og kun giver i glimt.

Tjekkede op på ham. Så hans billeder igen og fandt et, der godt kunne se ud som om, at lykken er kommet til ham.

Håber det.

Jo ældre jeg bliver, jo mere tror jeg på, at man skaber sin egen lykke … og på at lykke ikke nødvendigvis kun kommer glimtvis men, at man kan male sin livsvej i lykkens farver – eller det omvendte.

At det handler om, hvor man har sit eget fokus, på om man gang på gang opsøger situationer eller mennesker, der giver en problemer og bagefter dvæler i sine sorger og problemer. Eller om man gør et seriøst forsøg på, at komme væk fra de ting, der dræner en fra energi og glæde og hen til de ting, der skaber energi og glæde.

Og ja, nogen gange må man måske klippe en hel og hugge en tå for at opnå en større helhedsglæde og lykke på længere sigt. Man må opleve en sorg eller tomhedsfølelse i en kortere tid, for at kunne give plads til en anden lykke senere.

Af tilvalg kommer også fravalg.

Jo ældre jeg bliver, jo bedre bliver jeg til at lade være med at fokusere på de ting, der ikke kan lykkedes og fokusere på dem der kan – se muligheder fremfor begrænsninger.

Og lige nu føler jeg mig, på trods af de ting der ikke vil lykkedes for mig, temmelig lykkelig.

Som en helhedsfornemmelse – ikke et glimt.

onsdag 7. januar 2009 kl.16:06

Som en af de nye hellige, har jeg jo trænet i laang tid, eller i hvert fald fra før nytåret.

Og det gør mig jo til en af de garvede nede i træningscenteret og til en af dem, der synes at det er rigtig besværligt, at lige præcis “mere motion” er noget alle kan blive enige om, at det vil gøre noget ved i 2009.

Der er kø ved alle maskinerne og rummene ligefrem dunser af al den kropsvægt der svedes af i timevis på cykel, løbebånd, cross-trainer og stepmaskine.

Jeg siger bare, alt med måde og kunne folk ikke bare træne lidt mindre … eller gøre det et andet sted?

… men jeg ved jo, at når vi når til februar så skulle der igen være plads ved løbebåndet.

tirsdag 6. januar 2009 kl.16:24

Jeg er godt klar over, at jeg lige er kommet tilbage efter 14 dages ferie – men det er åbenbart ikke nok. Jeg er simpelthen ikke klar til at arbejde, og går rundt og laver alle mulige mystiske fejl og har alt mulig bøvl med bare at komme frem til arbejdet – måske et tegn fra oven om at stoppe igen og tage tilbage til sofaen?

Beviser siger du?

  • min cykel frøs fast i 1. gear … samtidig med at bremserne låste sig fast i hjulet; umuligt at cykle,
  • min pung med bl.a. mit adgangskort til arbejdet forsvandt (men dukkede heldigvis op igen dag)
  • jeg havde glemt hvordan vores journaliseringstystem virkede, så jeg gemte 8 dokumenter oven i hinanden – med det resultat at de 7 af dem forsvandt og dermed også 3 timers arbejde,
  • jeg gik til et møde og kunne ikke huske hvad der var aftalt før jul … og sad derfor og begyndte at læse beslutningerne fra et helt andet møde op … alle var forvirrede indtil nogen afbrød mig,
  • jeg glemte at invitere det meste af ledergruppen til et orienteringmøde – som finder sted i næste uge
  • og da jeg huskede det og fik invitationen mailet ud skrev jeg forkert tidspunkt på invitation
  • og da jeg skulle rette dét, kom jeg til at ændre datoen
  • så jeg måtte re-sende den til de samme 81 mennesker for 3. gang
  • og bagefter fjerne en af deltagerne, fordi han ikke var den rigtige

og får at det ikke skal være løgn, så har jeg lige fået 250 gram Sølmods Bolcher fra mit firma, på selvsamme dag som min vægt endelig tog et ordentligt hop nedad (og jeg ælsker bolcher) .

Hvis det ikke er en konspiration, så ved jeg ikke hvad det er.

Godt at jeg skal på ferie igen om 24 dage….

« Forrige sideNæste side »