Påske og måske netop fridagene ved påsken, har i mange år været min årlige tilbagevendende “oprydningsferie”. Der har været her jeg har gjort op med både rod i den fysiske kælder og den mere mentale kvist.

Året i år er ingen undtagelse.

Mens jeg måske blogger om blomster og idylliske øjeblikke i (for)sommerlandet, så tumler jeg med de store essentielle problemer indadtil.

Nogle af tingene kan jeg ikke skrive om på bloggen og andre vælger jeg at lade være med at delagtigere gøre andre i.

Men uden at sige for meget, kan jeg vist godt røbe, at jeg ikke er fuldt ud tilfreds med mit liv. Af forskellige grunde og på forskellige måder.

Jeg lavede en liste med ting jeg ønskede mig, sidste år i april. Jeg har opnået det meste – men ikke den indre ro og eller lykken.

Jeg kan ikke finde ud af om det er fordi jeg er forudbestemt til et liv af utilfredshed og evig gnavpotteri, eller om det var de forkerte ting jeg ønskede mig.

Jeg kunne godt tænke mig at være mere tilfreds – ikke nødvendigvis lykkelig, men er det for højt at satse, når jeg stræber efter den mere middelmådige veltilfredshed. Bare lidt.

Og så er jeg nødt til at foretage nogle justeringer på dele af mit liv. Der er noget der skal ændres, hvis jeg ikke skal sprænges indeni.

Mens jeg venter på om drømmen om min lille nyttehave kan gå i opfyldelse – har jeg sat i mærke i den jyske muld (eller i dette tilfælde sandjord) og brugt dagen til at plante min helt egen mageløse magnolie (lige som jeg drømte om dér på vesterbro):

Herfra hvor jeg sidder, kan jeg lige se toppen af det, der engang med tiden skal blive mit helt eget forårsmirakel – og som jeg håber jeg kommer til at nyde mange år endnu.

Dannebrogsvimplen mod den blå, blå himmel, med et drys af mirabellablomster og duftende vasketøj, der tørrer i gården – mens det ruskes.

Man burde kunne putte foråret på dåse – både duften og synet. Tage det frem på en kold vinterdag når tøjet tørres på stativet i stuen, på Vesterbro.

Om ikke alt for længe kan computeren lukkes for arbejde – og træskoene sættes på futterne og ferien rigtig begynde, men det er alligevel ikke alt for slemt når kontoret ser sådan ud og frokosten lige om lidt er klar:

Mine læser er ikke ligesom de andres…

Når det nu kan konstateres at den mest almindelig bloglæser er en kvinde på 34 år, fra København der arbejder med IT eller medier, kan jeg bare sige, at det ikke er min læser… eller det er måske også min læser, men så har hun ikke fortalt mig at hun læser med her – hverken i kommentarfeltet – eller på “min helt private side”.

Men til dem som har deltaget i Bloktjek undersøgelsen og dem der gennem tiden giver sig til kende overfor mig, skal lyde en tak.

Selvom jeg skriver for mig selv (på min til tider egen helt kryptiske facon) så er det da rart at mærke, når man rammer nogen derude.

Resultatet af undersøgelsen kan ses her:
Den lange version: Analysen (pdf)

Og den lidt kortere pressemeddelse: Pressemeddelsen

Og til dig lortsen – velkommen til, jeg håber du også bidrog til undersøgelsen…

Med solen i ryggen, blodrød og rund som en appelsin. Stilhed på vejen, over Sjælland og Fyn. Til en plads i solen for mennesker og dyr. Ro i kroppen og årets første grillmad.

Årets første tur til sommerhuset og stranden. Der luftes ud og varmes op – og sandet ligger hvidt og koldt som sne – men det er ikke løgn … der er forår i luften.

Og lige om lidt er det påske og man har helt fri.