Jeg strækker mig krop, som jeg ligger der på tværs af sengen. Katten kommer op og dutter mig på næsen med poten, som for at sige at det er opdaget, at jeg er vågen og falder der ikke snart noget mad af. Da jeg ikke står op, kravler hun op på maven af mig og vil nusses.

Jeg kan mærke at vejret har skiftet. Den luft der kommer ind af vinduet har for første gang i lang tid en snas af kølighed med sig. Det er stadig tidlig morgen og lørdag og jeg har ingen planer eller forpligtelser, så jeg vælger at skifte sovelagnet ud med dynen og putte et par timer.

Udenfor går tiden videre og folk gør det, de nu engang er igang med. Jeg trækker vejret og lytter til kattens spinderi.

Glædes ved de simple ting.

Mit liv er godt.

Where Do I Begin (Love Story), by Shirley Bassey, album: Singles (1994)

Vågede fra min lur på sofaen ved klapsalver og en messen om vand. Der var totalteater i springvandet.

Og det er så nogen af de mere normale ting der sker i mit liv for tiden.

Er det varmen?

Sommerfjasenheden er begyndt at ramme på mit arbejde. For mit vedkommende handler det primært om, at dem der sidder inde med oplysningerne alle er væk og at man så må gætte. Heldigvis er jeg så på ferie, når dem jeg gætter om kommer tilbage.

0-1 og 1-1.

I dag oplevede jeg dog også en anden side. Den involverede en afdelingschef i lyserød poloskjorte, skægstubbe og et noget nærgående spørgsmål: “hvad laver du så i din fritid?”

Vi er nemlig kommet på intranettet her på arbejdet, med billeder og en kort beskrivelse af os selv som personer.

Da jeg er nogenlunde lige så anal omkring min person på mit arbejde, som jeg er her på bloggen, har jeg selvfølgelig ikke skrevet en pind om mine fritidsinteresser. Og i disse stille tider var min profil så blevet studeret og heraf det personlige spørgsmål.

Det endte egentligt med en halv times snak om os selv som personer. Hvad jeg lavede når jeg ikke arbejdede og drømmejobs og jyder. Om alder og familie og hvad man gør i sommervarmen.

Og det burde man måske gøre noget oftere. Få taget sig tid til at kigge bag den professionelle facade og ind til den person der gemmer sig bag papirer, tal og love.

Det giver måske lidt mere rum. Rum til overbærenhed næste gang tempoet sættes op og papir, tal og love igen kommer i fokus.

For mig har Sct. Hans altid været en slags sommerens jul. Jeg mener what’s not to like? Der er ild og lyse nætter. Der er jordbær og nåja – så er der ild.

Det må være mit vikingeblod der raser i årene, det der sætter urkræfterne i spil – at fejre sit sommersolhverv og sine guder. I aften skal jeg ned og lære noget mere om det. For første gang i mange år, skal jeg tilbage i tiden … jeg skal til Vikingespil i Frederikssund.

P.S.
Jeg håber det igen bliver noget med heste og slåsserier og drabeligheder.
P.P.S.
…. og ild, selvfølgelig

De to ældre damer sidder på terrassen, skuer over vandet og taler om ungdommen nu om stunder – men med et tvist:

Dame 1: “Og så var han oven i købet både dum og grim!”
Dame 2: “Jammen, han kan da ikke gøre for at han er grim…”
Dame 1: “Jow, det kan han da – han ku’ da købe noget arsenik – det er der da mange der er kommet af dage ved!”

… og så er den ged barberet, som de unge jo siger…

Toget kørte kl. 16.53 – hvilket jeg kunne konstatere da jeg stod på perronen, med alt mit pik-pak og kunne få lov til at studere bagenden af toget. Så meget for DSB og deres forsinkelser – de kan da godt få toget til at gå til tiden.

Heldigt for mig, gik der et andet mindre end ti minutter senere. Dog kunne jeg ikke få pladsbillet. Men istedet for at have computeren på skødet og få arbejdet i de tre timer turen varede – endte det med at missen blev nusset på hele turen. Hun beklagede sig ikke og resten af turen var medvind og ned af bakke.

Der var lige så smukt ved andet besøg – hvis man ikke passer på, kan man jo nærmest gå hen og forelske sig…