februar 2006


torsdag 23. februar 2006 kl.19:20

Man kan ikke købe svigerforældre … men måske kan man adoptere?

Jeg har virkelig de dejligste tidligere svigerfolk. Det var ikke så forfærdelig længe vi fik lov til at beholde hinanden, for det der jo lovformligt bandt os sammen, holdte ikke. Men jeg var virkelig glad for dem og tror at det var gensidigt.

Jeg er heldig at vi stadig har lidt kontakt og de bibringer mig stadig brudstykker af glæde både fra og over dem … blomsterfrø til haven, faste saftige løg fra deres have og her i dag et kort med ønsker til den kommende fejring – men det der er den største glæde, er dog tanken om at jeg stadig (på et eller andet plan) er i deres tanker.

Jeg ville ønske, at jeg kunne finde på noget der kan vise dem, at jeg stadig tænker på dem og også gerne vil glæde dem…. adoption er inde i overvejelserne … mon det er muligt?!

tirsdag 21. februar 2006 kl.23:28

I morgen tidlig drager jeg til Sverige til sidste del af min osteflytning. På fredag kan jeg føje endnu en titel på mit visitkort – hvis jeg altså vil…

Er der andre end mig, der har funderet over at det kun er et lille r der adskiller – projektleder fra projektlede?

kl.8:09

Det blev til 576 indlæg og 1,612 kommentarer og jeg glemte helt at markere dagen – men det er nok fordi, der er en større og vigtigere fødselsdag i opløb – ude i virkeligheden …

Men 2 år … det er da også en slags alder – hvis min weblog var en hund, ville den være i lømmelalderen …

mandag 20. februar 2006 kl.22:06

Det er en af de dage der starter skævt, ved at alarmen er sat forkert, så jeg kommer en time for tidligt op, hvor dagens første møde aflyses, fordi der er gået knuder i forhandlingerne, hvor den migræne, der startede fredag og spolerede det meste af min weekend – besluttede sig for at poppe op igen, sådan ved en to-tiden.

Hvor dagen halter og hovedet forsøgsvist holdes i skak med piller og travlheden jager mig afsted. Hvor alt føles lidt gråt i gråt, og det at jeg står klokken seks på Vesterbro Torv med en punkteret cykel – og må ringe og fortælle at jeg nok bliver lidt forsinket, da jeg skal forbi en cykelsmeden, bare virker mest normalt.

Og mens jeg bander og prøver at planlægge hvordan jeg så skal komme på arbejde imorgen, da jeg er rimelig lost uden en cykel, så … *pling*… pludselig begynder dagen at skifte farve …

Cykelsmeden spørger hvornår jeg skal bruge cyklen – jeg siger nu og han siger stik mig dit telefonnummer, så fikser jeg den nu og ringer når du kan hente den. Og det begynder at lysne.

Da jeg kommer hjem, ligger der et lille fint brev i min postkasse. En ganske lille kuvert. Nydelig håndskrift. På forsiden står der til visitsen og afsenderen er en blogger.

Hvem i alverden er det dog det – og hvordan er denne blogger dog kommet i besiddelse af min adresse? Jeg ved godt, at hvis man virkelig vil finde ud af hvem jeg er, så er der nok clues på bloggen, men jeg regnede ikke med at det ville blive testet.

I kuverten venter endnu en overraskelse: Jeg har fået mine blomster

blomst

Hvor er det dog fantastisk, at der findes folk derude som kan finde på at sende en tanke til en fremmed som mig – med et ønske om at jeg får en dejlig dag …

Tak – af hjertet tak – du har klart gjort en forskel i min dag… (hvor er det dog dejligt at være nem …)

P.S: Det virker – det er stadig en ønskeblog ;-)

lørdag 18. februar 2006 kl.20:50

For sådan en som mig, der ikke heelt forstår mig på de bagvedliggende ting med det her internetnoget, er det lidt svært at forstå, at skift af internetudbyder betyder forskel i kvaliteten.

Jeg mener, det kommer ud af samme hul – Telia lejer tilsyneladende kabelkraft (hedder sikker noget smart) af TDC og alligevel har skiftet medført, at jeg nu sidder på noget ustabilt møg!

Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere er blevet “smidt af” mens jeg var koblet op via TDC – nu sker det 2-10 gange om dagen… hvorfor?!

Er det TDC’s hævn? Er der forskel i modemmet? Er der kommet en løs forbindelse, fordi man har roddet med tingene (kan der komme en løs forbindelse?).

Uanset hvad det er, så er det hamrende træls – og jeg er dødtræt af at sidde og hoppe af og på som en anden kanin!!!

kl.9:38

Fra hvor jeg sidder kan jeg se toppen af teltene. Når man som jeg kun bor et stenkast fra begivenhederne, ville man næsten være et skarn, hvis man ikke slog et slag forbi … Der er Madfestival i DGI-Byen

UPDATE

Te

Der var for mange mennesker og for lidt action i køerne – så jeg tog et par billeder og så tog jeg videre…

fredag 17. februar 2006 kl.12:28

Der findes to typer mennesker, når det kommer til den ædle kunst: at sove sammen. Eller i det mindste to ydertyper og sikkert en masse mellemvariationer.

Krammere er dem der elsker at ligge tæt. De sover i ske og vender sig sammen i løbet af natten. De trækker vejret synkront og skal have en fysiske berøring for at sove godt. Hvis der er feber eller hoste,og det der gør at man ikke kan ligge tæt, skal de som minimum have en hånd på maven, låret eller brystet af partneren – eller måske bare en fod på den andens krop. Kodeordet her er berøring og fælles dyne.

Skubbere kan måske godt nusse og pusse, men kun op til et vist punkt. Når det kommer til selve søvnen, kommer der andre boller på suppen. Søvn foregår alene, under egen dyne væk fra andre mere anmasende kroppe. Når putningen er overstået, så vender man sig om, trækker dynen til sig selv og lægger sig til at sove. Kodeordet her er egen dyne og don’t touch.

Mig? Jeg er en klar krammer stik mig en ske og jeg ligger i den som en mis…

torsdag 16. februar 2006 kl.22:06

Er det mine hormoner, der spiller mig et puds, eller er de bare for sindsygt gode til at spille på de rigtige strenge, så ungerne morer sig og de voksne er tæt på at fælde en tåre, når far-hønen fortæller den lille kylling, at den altid er elsket og aldrig behøver at anstrenge sig for at bevise det….?

Hold da op, hvor jeg føler mig voksen og moden – efter at jeg har siddet med en tåre i øjenkrogen til en børnefilm!!!

kl.11:06

Festen nærmer sig. I min stue er opbygget et lille lager af nødvendige ting: en fastelavnstønde og sprut, for lige at nævne nogle af ingredienserne til mit cocktailparty-møder-nu-skal-den-ha-en-på- hatten-fest. Det kan da ikke gå galt…!

Og i de kolde vinteraftner har jeg siddet og syet på mit kostume. Trukket perler på snor og syet pailletter fast. Jeg tror jeg bliver rigtig fin, når vi kommer til selve dagen. Hvad det ender med skal være en overraskelse. Det overraskede mig selv, at det var det jeg følte, var mit inderste sande jeg.

Og jeg glæder mig. Glæder mig til at se hvad mine gæster har fundet på. Glæder mig til at feste, danse, snakke og hygge mig med de dejlige og spændende mennesker jeg har inviteret – og som har sagt ja til at komme.

Jeg er sikker på, at vi vil være med til at jage det sidste af vinteren på flugt – for jeg er klar til varmere tider.

tirsdag 14. februar 2006 kl.19:47

image

Hvor dælen er mine blomster …. ? Jeg er jo stadig nem!!!

« Forrige sideNæste side »