Der findes ting man husker, episoder der dukker op i hukommelsen, handlinger der erindres og så er der det, man mindes med hjertet………

det er sjovt, at den formår det – tiden – at få en ganske normal lille dag, til vare lige så længe som de forgangne tre uger…..

Lørdagsvalget står mellem dette eller dette. Mellem at påføre mine øjne eller min krop farve.

Man får så meget bedre plads i køleskabet, når man har fået smidt alle de ting med mug på ud.

I og med at jeg de sidste tre uger praktisk taget hverken har lavet mad eller købt ind, har køleskabet med indhold, stået mere eller mindre ubrugt. Med det resultat at jeg kunne have startet min egen lille hjemme-produktion af penicillin …. det har jeg så undladt at gøre.

På den næstsidste dag, i den sidste uge kommer det snigende … sulten, men orker ikke rigtig at spise, træt, men ikke søvning, legesyg … men hvad skal jeg lege?

Mine tre uger i det ganske danske sommerland har virket uendelige, men er alligevel smulret ubamhjerteligt hurtigt væk … og nu, næsten nu er det arbejdet, der igen sætter dagsorden og rammerne……

Har allerede fået to opkald fra arbejdet i dag “Hey, jeg er altså stadig på ferie” – “jamen, jamen” Hold op hvor må jeg være vigtig (mon lønforhandlingerne er helt overstået, når jeg kommer tilbage?)

Alt det man ikke har nået, skal partout presses ind i den sidste ferietid – som en hund med tungen ud af munden, haster jeg afsted “hvad er jeg gået glip af….?!”

To ting er sikkert – jeg har brugt al min sol-creme og jeg har definitivt kysset for lidt….

Jeg lagde mig udstrakt og lod mig fylde helt ud. Hver eneste centimeter af min krop blev berørt. Blidt som blev jeg støget med fjer. Langsomt blev det mere og mere intenst – til sidst var jeg så hed, at jeg blev nødt til at stoppe. Bare lidt, indtil jeg fik vejret igen og kunne fortsætte. Sådan legede vi i små 5 timer.

Her til aften kan jeg mærke det på min krop – min hud sitrer og jeg er opfyldt af varme og energi. Jeg føler mig levende.

I dag har jeg flirtet med solen…. min ferie er snart forbi, men inden da vil jeg sikre mig, at jeg har fået fyldt godt på med sol-energi

Jeg anser mig for at være et rimeligt generøst og gavmildt menneske – over for andre, men også overfor mig selv ñ men når jeg skal købe større ting til mig selv, går jeg fuldstændig i sort.

Det er ikke pengene der holder mig tilbage – jeg har som sagt, ikke de store problemer med at skilles fra mine penge, men når jeg står og skal træffe et valg, går der en eller anden klap ned og jeg kan kun tænke “pøhee” når den ene eller den anden model, af det der nu begæres, holdes frem mod mig.

Det ender næsten altid med, at jeg går og tænker og overvejer i månedsvis, blot for at købe et eller andet uovervejet. For at få det overstået og ud af systemet… og mere end een gang har det vist sig at være et fejlkøb.

Inden for den sidste uge er både min mobil og mit kamera stået af, så problematikken opstår endnu engang…. nogen der har lyst til at anbefale noget, bare et eller andet?

Jeg har set to mennesker blive født – men aldrig set nogen dø.

Men i dag døde der en, for øjnene af mig og alle de andre tusinde, der var mødt op til Kulturhavn 2004. For øjene af os – uden at nogen dog så det ske og havde en mulighed for at gribe ind.

Midt i solskin, glade mennesker, grill-os og vores snak om hvor dejlig København er og hvor fantastisk det er, at man nu kan svømme i havnen, blev alle kaldt op af vandet og bedt om at forlade havnebassinet. Der blev sagt, at man ledte efter en 8-årig dreng.

Omkring 45 minutter senere blev han fundet og kørt væk på en båre.

Det var en forstemmende oplevelse for os der var til stede, da dagens solskin og leg, pludselig blev så alvorlig. For hans familie må det være intet mindre end en katastrofe. Den største sorg må være at miste et barn.

U P D A T E
I dag har jeg så kunne læse, at det ikke drejede sig om et otte-årigt barn, der var druknet, men en ung mand, der havde afsluttet sin bytur, med en tur i bassinet sammen med sine venner.

Som Rasmus skriver i sin post om det samme – er det på en bizar måde en lettelse, at få at vide at det ikke drejede sig om et barn – omend det nok er den samme sorg for familien.

…det er godt jeg har ferie, nu hvor min hjerne alligevel er forsvundet og efterladt mig befriende fri for tanker og meninger om noget som helst…….

Det er altid hyggelig at slentre gennem København i godt vejr, sammen med en god ven. Dejligt at komme forbi en forretning, der holder udsalg af yndlingsundertøjet (- eller lingeri som det kaldes, når det koster nogenlunde det samme som bruttonationalproduktet i en mindre afrikansk stat).

Ind i prøverummet med de dyre godter – af og på og stoppen ned….

Her er det så, at man nok bør aftale nogle spilleregler, når den medfølgende ven er af hankøn.

Af en eller anden årsag, blev ekspeditricen temmelig forfjamsket, da jeg kunne oplyse hende, at den medfølgende ven ikke var en medbragt kæreste … måske fordi hun på det tidspunkt, _havde _ hevet forhænget til prøverummet til side, for at vise ham hvordan BH’en “formede og løftede barmen på en helt perfekt måde”.