Er det mig der ikke fatter en brik – eller er der dobbelt up på film under åben himmel i år?

Det kan godt se ud som om, jeg skal vente med at sove, til vi når september engang…

eller

“har vi ikke set hinanden, før?” opført af en aggressiv manipulerende.

Hvorfor gå hen til en person og spørge om man har set hinanden før – når man med lige så stor scoregaranti, kan gå op til folk, og med uhørt frækhed postulere, at man kender hinanden….

Hun:“Ja, jeg så godt hvordan du kiggede efter mig – og vi har mødt hinanden. Vi var for nogle år siden, til en rundbordssamle om allergi og du kørte mig hjem”
Ham: ÿh, det kan ikke være mig, jeg har ikke kørekort!”

P.S. Det kan være at fyren rent faktisk har allergi og vil underholde dig om det, den næste halve time.

P.P.S. Du skal ikke bruge tricket – hvis du rent faktisk er overbevist om, at du kender fyren – men ikke er intresseret i at score – for det virker!

Det er storheden i de små øjeblikke, der gør forskellen. Nu er der igen regn på ruden. Men lige før, da var den der – og jeg nåede at kigge op på det rigtige tidspunkt:

Hvor fedt er det lige at modtage en sms kl. 13.15 fredag med indholdet “jeg har friiiiiiiiiii” – spild af penge siger jeg bare (til den lille udskabsfulde satan).

Men også jeg vil snart på et tidspunkt kaste arbejdspladsens lænker af mig og gå ud i weekendens gyldne lys. Overvejer om weekendplanerne bør inkludere

– stavblender
– Tivoli
– Sunlolly

[plok]

nogengange kan man kæmpe så hårdt og så indædt for en sag og bruge så meget negativ energi, at når man endelig når til vejs ende … og faktisk ender med at vinde, så er det ikke glæde man føler, men tomhed – og træthed.

“hvad sidder du nu der og smågriner over” spørger kollegaen“jeg synes i øvrigt tit, at du sidder og småfniser, der bag skærmen – hvad er det egentligt for nogle mails du modtager?”

Jeg behøver vel ikke at sige, at det ikke nødvendigvis er mails – der får mig til at grine, men at det er sket, at jeg på mit arbejde (i min frokost selvfølgelig) har fundet på at tjekke, om der var noget interessant på Blogbot.

Da ovennævnte bemærkning blev skudt afsted – var det fordi jeg jo var den, der var inde og smålytte på Blogradios teaser for næste uges show:

Og jeg må indrømme, at det lyder som om vi har noget at glæde os til…. og det ser også ud til at jeg hellere må lytte med derhjemme, hvis jeg skal beholde nogen form for respekt og seriøsitet i forhold til mine kollegaer.