…jeg har købt mig en limpistol.

Sådan, puha… så kom jeg af med det. Jeg har fortalt det til alle mine venner – uden at nogen af den grund er blevet synderligt imponeret. Men nu kan jeg lime ting sammen med flydende varm lim.

Jeg øjner uanede muligheder.

Pt. har jeg kun limet et par brevholdere op på køkkenskabet – men jeg er bange for at jeg bliver nødt til at gå amok med nogle blomster og sten og glimmerværk – overvejer også om man ikke kan lime sine bukser op, istedet for at sy dem (eller bruge hæfteklammer – der er mit andet alternativ).

Fatter ikke hvorfor har jeg ikke fået mig en limpistol for mange år siden.

Englebørn – med bløde lyse krøller, blå øjne og lyserøde kinder – der gør hvad jeg beder dem om. De svarer ikke igen, eller siger at de “vi ha'” … andre folks børn, er nemme at passe – men jeg er ret sikker på at der er andre boller på suppen, når de kommer hjem til mor og far igen.

Skulle kloning dog blive tilladt, vil jeg dog godt bestille et par stykker lige som venindens unger, der lige nu ligger og småsover inde på stuegulvet.

Det sker nok ikke i dag:

– At brudepigens kjole aften før brylluppet bliver bortført til Italien, så brudepige og brud må bruge bryllupsformiddagen til at jagte en alternativ brudepigekjole.
– at brudebuketsbinderen (aka ovennævnte kjoleløse brudepige) også på bryllupsformiddagen, må konkludere, at der ikke er indkøbt nok grønt til brudebuketten og derfor må jage ned til nærmeste supermarked og indkøbe en bananpalme (!) som supplement.
– at frisøren (aka ovennævnte kjoleløse brudepige/brudebuketsbinder) kommer for sent igang med håropsætningen, så det sidste må færddiggøres i taxa’en ind til kirken.
– at brudepigen på grund af ovennævnte alternative roller, ikke er sin hovedopgave – påklædning af bruden – voksen – hvorfor bruden, der er iført en kjole med 100 småbitte knapper i ryggen, bliver viet med uknappet kjole.

I dag er det præcis 10 år siden at min bedste veninde blev gift. Det var mig der var brudepigen. Det endte med at blive et smukt bryllup.

Jeg håber de vedbliver at være gift i evig tid…

Et ord med på vejen
Advarsels-gruk til ungdommen mod farlig agitation

Ved åndelig sundhed
styrkes man
mod snarer
og overlistelser –
og ved et naturligt
kønsliv kan
man undgå
sportslivets fristelser.
Piet Hein

Ondt i armene (selv det at føre en smøg op til munden er en lidelse), tunge ben (og så er der lang vej op til 4. sal), hovedpine, træthed i så stor en grad, at jeg måtte gå i seng kl. 21.30 i går.

Hvornår kommer det er med “forøget energi”, “bedre helbred”, “større livsglæde” ?… bliver mere og mere overbevist om, at det der med at “motion er godt” er en skrøne og at jeg skal følge Piet Heins råd.

Det er en underlig flad fornemmelse, først at få sine drømme opfyldt – for dernæst at få alle forhåbningerne slået i stykker 10 minutter efter.

Drømmeuddannelsen en Master i Konflikmægling, hang og dinglede foran mig i næsten ti minutter. Indtil det viste sig at dårlig timing og offentlig langmodighed spændte ben for mine ønsker og forhåbninger.

Det kan godt være at nærved og næsten ikke slår manden af hesten – men mig kan de godt slå benene væk under.

“Nu skal det gøre godt med en smøg” var den første nogenlunde normale tanke, der for gennem mit hoved, Men ak og ve, udover at have slæbt motiveret mig til det her løb, er veninden også ikke-ryger, med et ikke-ryger hjem… så kaffen og smøgen måtte vente noget tid.

Vi evaluerede løbet: “nå – det var da nogen der var langsommere end os” vi kiggede på gaverne: “ok – var det det? – jeg havde da regnet med noget mere” men alt i alt var vi glade og rimelig stolte af os selv. Godt nok bestod de første 3 km mere af lunten end løben, og de sidste 2 mere af gåen end lunten. Men vi gennemførte og det var ærlig talt mere end jeg havde regnet med.

Glad var jeg, indtil veninden fik fat på en af de brochure, der lå i vores “gavetaske”. “det her ser da spændende ud – det kan vi da godt gøre. Og det hun havde fået øje på: Kvindetriathlon 2004
* 200 m svømning
* 20 km cykling
* 4 km løb
Hver for sig ser det da meget uskyldig ud – men lur mig om, det ikke er liiiige lidt for meget for mig … men der stod noget et eller andet sted om at der var gaver…… og der er jo lang tid til august.

UPDATE
Har nu været inde og skrive mit fine diplom ud …. og tjekket min placering. Jeg kom kun 23 minutter senere i mål end hende nr. etteren. At være placeret et sted mellem nr. 300 og 400 er da også en slags sejr.

Det var med en lumsk bagtanke at veninden blev ringet op i går. Måske var hun lige så let at lokke som mig…. men næ nej, urokkelig var hun – så bordet fanger og imorgen vil jeg være at finde blandt flokken af løbende kvinder – og hvis jeg ikke tager meget fejl, så vil jeg være hende den allersidste, med blodsprængte øjne og tungen ud af munden.

For jeg har ikke trænet, ryger og jeg meldte mig i virkeligheden kun til løbet, fordi jeg læste noget om en masse gaver

Hvordan i al verden kan der være et behov for en drikke-tut til en sodavandsdåse?

I min verden, er børn, der er for små til at kunne finde ud af at drikke af en dåse – nok også for små til at få sodavand. Er der ikke nok overvægtige børn, uden at vi behøver at opfinde nye måder, at hælde sukkervand i dem…..?

Fik en mail fra min norske ven, der – udover alt det andet vidunderlige han indeholder – er det man på norsk kalder homse. Der er pt. Gay Pride i Bergen eller som han skriver det:

“Denne helgen er det Gay-days her i Bergen. Dvs at den ene cafeen vi har for gays er åpen i helgen som alle andre helger, og at en parade med meg og ti andre kommer til å trippe gjennom gatene og rope gay er cool, cool er gay og så løper vi inn på Mc Donnalds å fixer make up’en”

For sådan en som mig, der altid har haft en god del homoseksuelle venner, er det svært at forstå, at der rent faktisk findes folk derude, der mener det er så forkert at være bøsse eller lesbisk – og mener at det er ok at eksempelvis banke eller slå mine venner ihjel blot fordi de elsker en af deres eget køn………

For mig er de dage, hvor jeg når at komme op så jeg kan få spist morgenmad, ret gode og den de dage hvor jeg både får morgenmad og husker at få frokost med, blir’ markeret med en lille *. Det sad jeg og filosoferede over i morges, hvor jeg faldt over Berlingske Tidendes Nyhedsmagasins udgave med udstilling af 100 unge talenter:

Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin præsenterer 100 nye talenter inden for ti forskellige brancher. Talenterne er højst 35 år, de er særdeles veluddannede, de har præsteret enestående resultater, og så har de såvel lysten som potentialet til at blive ledere på meget højt niveau – i den private eller den offentlig sektor”

Her sad jeg og der sidder de – nogen af dem er nærmest 10 år yngre end mig, med fantastisk job og karrieremuligheder … og jeg kan ikke engang finde ud af at koordinere mit liv så meget, så der altid er toiletpapir i huset.