marts 2004


tirsdag 16. marts 2004 kl.20:18

eller tilbage til Afrika

Jeg kender en der skal til at starte en skole i Afrika. Hun ville helst bo i Danmark, sammen med sin mand og to børn. Men det kan de ikke rigtig. For de danske arbejdsgivere er egentlig ligeglade med at manden har to universitetsgrader og en masse kompetencer at give af – for han er sort og så kan han kun bruges til at gøre rent, kan han.

Så efter at have kæmpe med myndighederne, der er sikre på at hvis man er sort, så er man ude på at snyde, racismen der dukker frem i alle afskygninger, manglende jobmuligheder og sproget der er svært, men endelig blevet lært, besluttede familien at prøve lykken i Afrika.

Og nu starter de en skole. For i Afrika, kan man godt bruge en mand med to universitetsgrader og at konen er hvid gør heller ikke noget, og når hun så ovenikøbet er skolelærer – ja, så bliver man budt hjertelig velkommen.

Jeg ønsker dem alt det bedste og jeg håber de får det bedre der, end de havde det her.

kl.7:07

lade sig glide ud i det ukendte og kun have håbet tilbage om, at det er rigtigt at folk egentlig vil en det godt. Måske er det det jeg skal lære af det her projekt.

lørdag 13. marts 2004 kl.15:37

Det er jo hele tiden oppe og vende: hvorfor har man en weblog, hvorfor læser man andres, hvad får man ud af det: at skrive, læse og kommentere.

Første gang jeg blev introduceret til begrebet og så en weblog var lige præcis den 3. juli 2003 og det var Joachims. Jeg blev fuldstændig blown away. Og jeg blev hooked og begyndte at følge med i forskellige weblogs – uden dog rigtig at kommentere.

Jeg fik mine favoritter og der er blogs jeg ikke gider læser mere end een gang.

Men selvom jeg har fulgt med i over et halvt år – har jeg aldrig selv postet specielt mange kommentarer. For mange steder har jeg oplevelsen af at kigge ind i en hemmelig klub, hvor man nok kan være med på en kigger, men ikke rigtig helt inviteres ind i varmen.

Måske er det bare mig, men jeg har svært ved at byde ind med en kommentar, hvis tonen på bloggens kommentarer er meget indforstået og kammersjuk-agtig og det er egentligt lidt synd, for efter min opfattelse er det i kommentarboksen at bloggen får liv og har sin forskellighed fra “dagbogen”.

Der har kørt alle de her 40 spørgsmål om dit og 40 spørgsmål om dat rundt og måske er jeg for gammel eller for doven eller for meget, det eneste jeg har lyst til at svare på er hvilke blogs jeg følger og hvorfor:

Jeg læser oschlag.dk fordi Joachim er en fantastisk skribent, med en hvas, sjov og satirisk pen og en skæv vinkel på virkeligheden.

/many er en ordgøgler af bedste beskub, jeg griner og nyder når hun folder sig ud og finder nye begreber eller revser samfundet eller øglerne.

Liselotte har det lækreste design og også hun kan noget med ord og mange af dem, jeg kan blive helt forpustet over hvor meget hun kan nå at poste i løbet af en dag og alt sammen virker gennemtænkt og flydende.

plok er sjov, specielt hans små samtaler har fået mange grin frem hos mig. Han har en underfundig iagtagelsesevne.

Når splejsen folder sig ud med sine drømmende fortællinger, hænger jeg på men det er også den weblog jeg har fået flest “hold kæft hvordan tør hun” oplevelser, for hun går klart tættere på sig selv end jeg ville turde gøre.

Da Magenta levede var jeg også på der. Det pigebarn tør klart en masse og er helt sin egen og jeg er på banen når hun kommer tilbage.

Eat my shorts går også tæt på sig selv og skriver lange smukke indlæg, der får tankerne i gang.

Dalager skrev en af de første kommentarer hos mig. Jeg gad ikke følge med da han skrev på engelsk – men nu følger jeg troligt med (flot nyt design)

..og jeg kunne blive ved, for mens jeg skriver dette er det gået op for mig, at jeg igennem dette halve år faktisk har læst en masse blogs og dannet mig en masse meninger om en masse mennesker, jeg på ingen måder kender.

Hovedkonklusionen er, at der hvor der leges med sproget, hvor man har noget på hjertet, og der reflekteres over tingene der vil jeg være at finde.

Men jeg kommer aldrig nogen sinde til at sidde og læse “dagbøger på nettet”, hvis det bare handler om at forfatteren oplister de ting, vedkommende har lavet i løbet af dagen.

kl.11:04

Jeg var rundt og banke på alle dørene i den ejendom jeg bor i. Rent pligtbesøg og for mig handlede det mest om at få det overstået, så jeg kunne komme hjem til mig selv. Nogen af dem jeg kendte i forvejen inviterede mig indenfor, men jeg takkede nej, for jeg havde 40 besøg på dagsorden og skulle videre.

Men ved dør nr. 36 var der alligevel et eller andet der fik mig til at sige ja tak til at komme ind til et glas rødvin. Vi kender ikke hinanden specielt godt, bor ikke engang i samme opgang, men har snakket nogle gange i gården eller i forskellige beboersammenhæng.

Vi drak et glas vin. Hun tilbød mig mad og lavede en tallerken salat til mig. Vi snakkede en times tid. Om dit og dat og løst og fast og ejendommen vi bor i.

Hun var lige blevet skilt, ungen var lagt i seng og inden jeg kom havde hun åbnet en flaske vin. Det var så tydeligt, at hun var glad for at der lige kom nogen forbi i det øjeblik. For mig blev besøget en hyggelig pause i min pligtrunde.

Men det fik mig også til at tænke på, hvor mange der egentlig sidder derude, med en opknappet flaske rødvin og lyst til noget menneskeligt samvær og man måske burde turde banke på nabodøren noget oftere……..

fredag 12. marts 2004 kl.10:39

I sidste uge vendte min motionsmaskine hjem efter et års tid på tålt ophold hos min tante.

Maskinen blev indkøbt i í99 som følge af to i sig selv rimelig uskyldige hændelser:

Jeg var arbejdsløs og en veninde med lædersofa og fjernsyn flyttede ind.

Nu var det sådan, at jeg hidtil aldrig havde ejet nogen af ovennævnte genstande og înyhedens interesseî (i anførelsestegn fordi jeg selvfølgelig havde afprøvet begge elementer i andre sammenhæng) kombineret med ufattelig megen fritid, grundet førnævnte arbejdsløshed, gjorde at jeg i en længere periode blev en endog meget erfaren couch-potato

Mit absolut overdrevne tv-indtag førte mig selvfølgelig også forbi Tvshop

Og så var det at en genial tanke opstod: i stedet for at ligge på sofaen og se fjernsyn kunne jeg jo stå og træne, mens jeg så fjernsyn. Som tænkt så gjort og maskinen blev indkøbt.

I de første fjorten dage blev der trænet flittigt ñ sveden sprang mens jeg løb og løb og hørte på îHeya ñ one more timeî fra den medfølgende video. Mens som tiden gik blev der længere og længere mellem træningen ñ og det der med at gøre det, mens man så fjernsyn, blev besværliggjort af at man jo ikke rigtig kunne ryge eller drikke te eller spise ñ alle de ting der er essentielle for rigtig god fjernsynskigning. Og da veninden flyttede ud igen og jeg atter var tv-løs, gik det helt galt.

Maskinen kom over i hjørnet og blev primært brugt til at hænge vasketøj på eller som gynge når der kom børn forbi.

Jeg tror at der er nogenlunde samme skæbne den led hos min tante. Men nu er den hjemme igen. Og den er stor. Og den fylder opÖÖÖ. og jeg er mest af alt sikker på at jeg egentlig aldrig rigtig nogensinde kommer op på den igen.

torsdag 11. marts 2004 kl.12:44

så jeg købte en lillebitte plante og en lillebitte potte og en lillebitte underskål, så jeg havde noget kønt at kigge på, her på skrivebordet. For jeg er en af dem der er planteafhængige og det varer ikke længe inden det er mig der skal på Ringgården og stå i en rundkreds og sige: “Mit navn er visitsen og jeg er flora-man”.

Og det er dyrt det der – ovennævnte indkøb stod mig i 80 kr! Og så var det jeg tænkte, at det havde nu været dejlig om det havde været mig der havde vundet i lotto.

mandag 8. marts 2004 kl.13:01

Måske skal man være forældre for at kunne det – for jeg har det ikke: Den evne forældre har til ikke at høre deres børn, selvom de står lige ved siden af dem, hiver dem i bukserne eller råber dem ind i ansigtet med uhørt høj decibel.

Har været omkring en del børn og deres forældre her de sidste to weekender, og har set det flere gange og så det igen på vej til arbejdet i morges. To forældre med hver deres pode hængende et sted på deres krop – ungerne skreg efter faren og morens opmærksomhed og de stod lige så roligt og talte sammen.

Hvor kommer det fra, den evne til at lukke så totalt af – jeg mener jeg taber sgu’ tråden når den jeg taler med, nærmest hænger sidelæns fordi der bliver hevet i vedkommende.

Ville ønske jeg havde den evne, når jeg sidder her i mit åbne kontorlandskab og skal koncentrere mig om en opgave, mens to af mine kollegaer drøfter en sag på tværs af kontoret og de to andre taler i hver deres telefon……………

søndag 7. marts 2004 kl.10:31

Omklædningsrum er en blandet fornøjelse – men ved gårsdagens prøvelser, stod jeg i rummet ved siden af en 16-18-årig pige, der sammen med sin hårdt prøvet kæreste var ude efter nyt tøj. Tilsyneladende var hun ude efter noget tøj der dækkede kroppen – og det var vist ikke hans hovedprioritet.

Hende: Sidder den ikke lidt stramt?
Ham: Overhovedet ikke, den skal sidde så stramt
Hende: Jamen, stumper den lissom ikke lidt for meget?
Ham: Nej da, den skal stumpe sådan

Pigen konfererede med ekspedienten – der sagde at det så godt ud, men at det i virkeligheden afhang om hun følte sig godt tilpas i tøjet.

Om det er fordi han føler sig trængt af vejen, eller om det er rent kedsomhed ved jeg ikke, men pludselig hører jeg ham sige:

Prøv lige at hoppe!

fredag 5. marts 2004 kl.12:56

I går aftes nåede jeg efterhånden frem til at få ryddet op i resterne, efter sidste weekends fødselsdagstjams.

Man kan undre sig lidt over hvad jeg egentlig havde i tankerne op til arrangementet, for det jeg står tilbage med er følgende:

* 1 liter fløde yoghurt
* 1 liter creme fraiche
* ? hvidkålshoved
* 5 forskellige mere eller mindre halvspiste oste

Og så er det jeg spørger mig selv: hvordan får man lige noget fornuftigt ud af det?

torsdag 4. marts 2004 kl.19:58

Bor i en ejendom der blev byfornyet i 99/00. I forbindelse med byfornyelsen skete der mange mystiske ting. En af de mere bizarre er at udlejer og tdc blev uenige om hvem der ejer kablerne inde i ejendommen. Tdc siger det er deres, fordi de ejede de kabler der var i ejendommen før byfornyelsen og udlejer siger at det er deres fordi, de har lagt alle de nye kabler ind.

Mens striden har stået på (i 4 år and still counting) vil tdc ikke lave en aftale med udlejer om en fælles opkobling til ejendommen. Da vi flyttede tilbage til ejendommen regnede udlejer med, at det var muligt, at få en sådan fælles opkobling og på forventet efterbevilling begyndte udlejer derfor at opkræve for kabeltv over huslejen, for alle nye lejere. Pengene er troligt blevet opkrævet måned efter måned, år efter år – og aldrig nogen sinde blevet afregnet overfor tdc.

Tdc har sædvanligt rod i deres system, så de startede ud med at levere signal til hele ejendommen – nogle beboere var ikke klar over det og koblede sig op separat og andre gjorde ingenting. Senere har tdc lukket for signalet hos nogle af beboerne, mens andre stadig guffer gratis kabeltv.

Det er en fuldstændig forrykt situation, hvor nogle af beboerne altså betaler både til tdc og udlejer, andre tror de betaler over huslejen – hvilket de altså ikke gør, da pengene aldrig kommer videre end til udlejer, og endelig er der nogle, der hverken betaler til udlejer eller tdc og alligevel får kabeltv.

Som formand for beboerrepræsentationen har jeg prøvet at få situationen normaliseret, siden jeg i 2001 blev klar over hvad der foregik. For et par måneder siden lød meddelelsen om, at der var indgået en aftale ñ men der er stadig ikke kommet nogen tilbagemelding hverken fra udlejer eller tdc.

Det er frustrerende ikke at vide hvad der foregår og det er pinligt ikke at kunne komme med en redegørelse overfor de andre beboere. For at få noget at vide, har jeg har prøvet med trusler, juridiske breve, endeløse telefonopkald og i dag prøvede jeg så med denne mail:

Fra: Visitsen
Sendt: 4. marts 2004 16:57
Til: udlejer
Cc: udlejers chef
Emne: Hvad skal jeg sige….?

Kære H

……….hvad skal jeg sige på vores generalforsamling den 9. marts?

– hvad er status med aftalen med tdc?
– hvornår kommer der noget materiale omkring det ud fra dig?
– hvor meget er det endt med at koste?
– bredbånd via kabelnettet?
– hvornår træder det i kraft?
– hvordan melder man at man gerne vil ha’ den ene pakke eller den anden?
– hvornår får folk pengene fra jer retur?
– hvem får nogen?

+ ????????????????? du kan sætte efter behov.

Vil du ikke nok være sød at give mig noget, jeg kan tage med på mødet så jeg ikke for 4 år i træk skal fortælle folk, at “udlejer og tdc kan ikke blive enige om en aftale og derfor skal du betale for noget du ikke får noget for og du skal ikke betale overhovedet og du skal bare betale til tdc”

Med venlig hilsen
Visitsen
Formand

Måske er der håb forude for jeg fik da et svar i dag:

Jeg skal nok se at nå en afklaring og få sat en redegørelse
sammen til dig inden generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

H

« Forrige sideNæste side »