februar 2004


torsdag 19. februar 2004 kl.13:22

eller det er da hvad man siger

Jeg kan bedst lií brugt tøj. Det er så meget nemmere; det er vasket når du får det, så der kommer ingen overraskelser første gang du hiver det ud af maskinen, det gør ikke så meget hvis man spilder (hvilket jeg er slem til ñ og nok årsagen til at jeg har gået i sort tøj de sidste 20 år), men bedst af alt, det kommer i den størrelse det kommer i og enten kan du passe det ñ eller også passer det ikke og så er den prut slået.

Men sådan er det ikke ude i den store (forbruger)verden ñ her kommer alting i alle mulige størrelser, og ekspedienterne forventer at du er klar over hvad størrelse du bruger. Og hver gang sådan en ekspedient stiller mig det ellers relativt uskyldige spørgsmål îhvad størrelse bruger duî ñ går jeg i panik ñ for jeg har ingen anelse!

Jeg er jo et relativt lille menneske kun 160 høj ñ så man skulle tro den rette størrelse var en îsmallî, men sådan er det ikke-nikke-nej. Nogen gang passer small ñ men jeg har også tøj i x-lage, min krop passer ind i klædestykker, der pryder sig med at være en fiks lille str. 38 eller konemodellen i str. 44, og det er ikke fordi jeg normalt går rundt og taber mig og tarí på med samme hast som tidevandet.

Min teori er at designerne og tøj-fabrikanterne er nogle onde og grusomme mennesker, der helt for deres egen fornøjelse, varierer størrelserne ñ bare fordi de kan.

onsdag 18. februar 2004 kl.21:47

I denne tid hvor nogen raser over Lars Løkke Rasmussen og andre (igen igen) insisterer på at sætte lighedstegn mellem sodomi og zoofili, kan jeg ikke lade være med at pippe med mit bidrag:

Hvad i alverden er det der gør, at vi i Danmark blander begreberne så meget sammen, at sex med mænd går hen og blir’ til sex med dyr?

Ordet sodomi stammer oprindeligt fra ordet Sodoma, den lystens by, der skrives om i Biblen. Det sted hvor mænnerne i byen hellere ville ligge med to unge smukke engle (af hankøn) end de to unge kvinder, der ellers blev stillet frit og kvit til rådighed af deres fader Lot. Lot, der efter sigende, råbte til pøblen: Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.´

(faderkærlighed af bedste beskub)

Godt nok har engle efter sigende vinger af fjer – men dyr kan man vel ikke ligefrem kalde dem – så hvordan sodomi i det danske sprog (modsat alle engelsktalene lande) er gået hen og blevet til sex med dyr, går over min forstand.

……….og tror du ikke på mig, kan du selv læse mere her (1.mosesbog, 19.1)

« Forrige side