Når man sådan vågner kl. 4.30 og ligger og holder imaginære brandtaler indtil man udmattet falder i søvn til bananer i pyjamas, og vågner mere kvæstet end nogensinde, lige før man skal være på det arbejde, som man måske ikke har længere … tjae – så er er man færdig som gårdsanger her ved en halv sekstiden om aften.

Og når man så er primusmotor for to store projekter i morgen, hvoraf der forventes overblik og gejst – er det pænt trist, at man kan se sine stress-signaler ramme en i nakken som en boomerang, med kanonkuglefart.

Koncentration – hvad er det for noget?

… og hvad var det egentligt jeg snakkede om?

Hukommelsen kan ikke klare ligegyldige detaljer som navne og hvilken ugedag det er og de møder man selv har arrangeret og er ansvarlig for.

De kloge siger at man får fysiske skader ved at gå i uvished i selv meget korte perioder og det tror jeg på!