Tågen står tæt omkring mig. Verden pakket ind i vat. Gaderne er stadig mennesketomme og juletræsmanden har pakket sammen og er gået hjem.

Det dufter af de karamelbrud (med pistacienødder og chili) som jeg forsøgte mig på tidligere i dag. Duften er bedre end smagen… Heldigvis er der pistacier nok til at prøve en omgang til.

Jeg kan ikke mærke det selv, men det ser ud til at det er gået hen og er blevet jul ude i de små hjem.

Jeg satser på at det rammer mig – det der julestemning – når jeg efter kirkegang, lander i barndomshjemmet. For jeg er så klar som jeg kan blive. Med pakker i poser, gæster i huset, invitationerne ude, indkøbene på plads og rullepølsen rullet og på køl.

Lad det blive jul på Vesterbro.