Der var frost på bilen, da jeg hentede routeren ind for at installere den. Luften er helt klar og sprød og sollyset falder gyldent omkring mig. Missebasserne nød en tur rundt i den lille gård, inden de blev budt ind i stuen til bløde stole og varme.

Der er sendt et bud til byen efter brød, svigermor laver kaffe og jeg sidder og arbejder (altså lige om lidt igen…), mens de snorkende misser ligger omkring mig.

Det er herligt med den frihed og de muligheder mit arbejde giver mig, så jeg blandt andet kan arbejde hjemme fra himlen i Saksild.

Livet er godt.