110

Efter et par dage med 110 i timen, er farten blevet taget noget af.

Jeg har brugt mig selv godt, men jeg skal huske på at gemme noget af mig selv, til mig selv.

Da jeg stod der i kulden udenfor døren og skuttede mig lidt i min jakke, med krøllerne muffet godt op i cykelhjelmen, kraven tæt om halsen og hænderne gemt i handskerne, overvejede jeg et kort øjeblik, om jeg skulle smutte tilbage til lejligheden og misserne.

Tanken om en dampende kop te, sofa, tæppe og bog virkede tillokkende.

Men så følte jeg mig som en på 110 og smuttede op på cyklen.

2 svar til “110”

  1. Jeg har tænkt det samme i dag,manden spørger om vi skal cykle en tur, jeg trækker lidt på det,men så O.K. da..

    Vi kører derudad og ser marker,gårde og andet godt.Vi kommer på afveje,som gør hjemturen længere,på et tidspunkt står der:Farum 4 km..men vi ser et område vi ikke har set før,så alt i alt en rigtig dejlig tur og god for skroget:-)

  2. Dejligt når man som jer, bliver ved med at leve et aktivt liv – det lyder som om at det var en rigtig god tur og godt at du ikke bare blev derhjemme og hyggede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.