De træer jeg kan se, herfra hvor jeg sidder er stadig grønne og frodige at kigge på – og da det også er der, samt i resten af København jeg tilbringer det meste af min tid – måtte jeg igår konstatere, at sensommeren er gået over i efterår, og at det skete mens jeg kiggede væk.

I mange dage havde det været min plan at komme ud på Fælleden og samle hyld. Til vinterens hyldesaft og C-vitamin tilskud. Men jeg måtte sande, at jeg kom for sent og at hylden egentligt var gået på held.

Mens jeg gik der i regnen på fælleden og kiggede efter hyld og havtorn, var det uundgåeligt at se, at vi er nået til den tid hvor træerne skifter farve og det var der at jeg opdagede at jeg havde været lige ved at misse en af mine yndlingstider … som lige præcis er når farveskiftet står på sit højeste.

Men heldigvis nåede jeg at opdage at nu er det nu og heldet ville også, at jeg i min søgen kom forbi et vildt æbletræ, der stod med fine rødstribede og store æbler. Meget større end hvad vilde æbler normalt er.

Så de kom hjem sammen med de hyldebær jeg havde fundet mig og med en posefuld solbær og et par håndfulde havtorn blev det hele kogt til saft og nu står der på mit køkkenbord mere end 5 liter rent saft, der sammen med sukker skal koges til sjælevarmer, der nok skal gøre godt gennem vinteren.

Den vinter som jeg kan forstå må være lige om hjørnet, når nu efteråret er trådt ind på scenen.