Sådan en tur (retur) til Fyn, med tog ud og bil hjem, var alligevel ikke det allerværste (men det siger jeg ikke til nogen).

Det var godt at jeg i stillekupeen fik tid og ro til fordybelse i den litteratur, jeg er nødt til at tage med i den synopsis jeg arbejder på – det gav så mange spændende vinkler på den coaching, jeg finder større og større dybde i.

Og det var skønt at køre igennem den smukke efterårsnatur, hvor selv motorvejene forskønnes når træerne iklædes der gyldne og røde kappe, som står og stråler i den skarpe sol.

Selv en bid mad på en motorvejstankstation er en nydelse, når udsigten er blåt vand mod storslået bro. Og lettelsen er stor, når man når en anden tankstation og får hældt disel på en tank, der er så tom, at det lille ikon lyser hidsigt i gult og man kører på dampene (i lavere hastighed og med fornuftig kørsel, for at forbrænde mindst muligt).

Og til glæde for mig selv – om ikke andet – så havde jeg taget fejl af dagene og da jeg sad klar til coache, viste det sig at i dag var i morgen. Og det var jo godt, for jeg havde skyndt mig for at nå det, og pludselig havde jeg tid til både at skrive de kloge tanker ind i min opgave og støvsuge det hjem, der viste sit behov ved at opkaste hårboller i hjørnerne.

Så nej, det er ikke smart at købe bil på Fyn når man bor i det sjællandske … men godt kan komme af selv det trælse.