Tror jeg er født til dage som disse. Hvor dagen langsomt indtages, med katteagtig vågenhed og sen bruch i skyggen. Med gåtur i solskinnet, der afløses med en tur med havduft og skumsprøjt.

Det passer min krop og min sjæl at holde siesta i middagsheden og indtage dagen på ny, når aftenkøligheden rammer byen.

Det passer min appetit, at lade aftensmaden være en sandwich indtaget i parken, mens græsset bliver køligt og der spilles improviseret foldbold mellem fire sko.

Min by er så smuk når sommeren indfinder sig og folk går på gaden og lever i solen – og jeg indtager det hele og mere til og nyder at nyde.