Jeg synes ikke at det er nemt, det her iværksætteri. Dels fordi jeg gør det i nogen rammer der ikke rigtig understøtter det, og dels fordi jeg skal tappe ind til nogen ressourcer, jeg ikke synes jeg har. Og derfor virkelig slår mig selv i hovedet med min egne manglede evner.

Jeg taler om canvas.

Kunsten at ringe en fremmed op og få sig selv inviteret ind.

Jeg har generelt altid været dårlig til telefoner.

Uden grund, men ikke uden effekt.

Har altid hadet at ringe fremmede op.

Men jeg har øvet mig. Nu kan jeg ringe op på stillingsopslag og snakke med evt. kommende ledere om værdier og prioriteringer. Jeg kan kontakte mine lidt fjernere netværkspersoner og høre om åbninger og få aftalt kaffemøder og jeg har også formået at ringe op til netværks-netværks personer for at følge op på deres mulige behov.

Jeg synes stadig at det er svært.

Og når jeg forsøger mig med kunsten at ringe til de helt fremmede, så er jeg pt. ikke kommet videre end til deres buffer – i form af receptionist eller PA. Og jeg skal videre derfra.

I dag har jeg møde med to potentielle mentorer og en jeg skal se om jeg kan få til at blive en kunde. Og jeg er spændt på hvor tingene kører derfra.

Nogen gange ser det der lønarbejde bare noget nemmere ud.