Gårsdagens solskin blev blandt andet brugt til – igen – at se indersiden af en skadestue. Et møde med en pose med flasker – og åbenbart også glasskår – resulterede i et knivskarpt snit i læggen, der endte med at kræve 3 sting, syet af en læge, der nærmest ikke var kommet over konfirmationsalderen.

Det unge udseende kunne han tilgives – det er den samme gamle erkendelse af at jo ældre man selv bliver, jo yngre bliver læger, journalister, politikere og andre offentlige ansigter – men da han adspugt om hvor lang tid der skulle gå, inden jeg skulle have taget stingene sagde; “vistnok 10 dage” kunne både han og jeg høre at det ikke lød helt godt, og bedre blev det ikke da han tilføjede “ja, det plejer de at sige”.

Hvis det ikke var fordi, at han faktisk havde gjort det godt, og syet mig så fint, at jeg slet ikke kunne mærke det (selvom jeg ikke blev bedøvet), så havde jeg været mere bekymret end jeg var.

Men han gav mig lov til at gå i høje sko og danse, og så var jeg glad, for aften sluttede af i festligt lag blandt gode mennesker, god mad og godt øl.

Og i dag står den på udplantning af tomater, for min mor har altid sagt at man skal vente til efter Grundlovsdag med at udplante agurker og tomater – for at være sikker på at der ikke kommer nattefrost … og den dag er ventet med længsel af mig og planterne i vinduet…