onsdag 1. december 2004 kl.10:15
I mange år har den 1. december ikke været lig med julerier og glæde over den kommende måned for mig. Isteder har det været en dag med tid til eftertanke og den bittersøde smerte over dem jeg kendte, som ikke er mere. Heldigvis er der blevet længere mellem dem der forsvinder, men at leve et liv med HIV er ikke lutter lagkage eller julehjerter – og selvom medicinen er blevet mere effektiv er den ikke uden bivirkninger. “Ro, renlighed og regelmæssighed” er i højsæde hvis medicinen skal virke ordentligt, og for nogen er det næsten mere vanskeligt at acceptere end selve diagnosen.
I 2003 blev der anmeldt 266 nye tilfælde af HIV – spørgsmålet er hvor mange der er blevet anmeldt i 2004………..
Undskyld jeg sådan snager, men har du selv HIV eller hvordan skal jeg forstå dit indlæg?
Jeg har faktisk overvejet, temmelig længe efterhånden, at tage til Afrika og gøre en indsats for netop AIDS og alle de forfærdelige ting, der føler med.
Men tør man tage afsted? Det virker pludselig så latterligt, at man bare bliver herhjemme i de trygge rammer og ser til. Du har vækket det i mig igen med dine indlæg og jeg sidder her og får helt kuldegysninger.
Du skriver forøvrigt rigtig godt.
Tak for komplimenten og dit spørgsmål.
Nej, jeg har ikke selv HIV. Men jeg har altid haft en del homoseksuelle venner og jeg har på et tidspunkt arbejdet med narkomaner. Derfor har jeg gennem tiden kendt mange mennesker, der er døde af AIDS, ligesom jeg i dag er i kontakt med mennesker, der er HIV-positive.
Mit kendskab til selve sygdommen er derfor andenhånds – ligesom jeg kun har stået ved siden af når døden eller medicinens bivirkninger har vist sit grimme ansigt.
Forresten så er HIV-vira et meget skrøbeligt virus. Det er meget nemt at tage sine forholdsregler med hensyn til smittefare. Man behøver på ingen måde at blive smittet selvom man lever med eller omgås dagllig med HIV-smittede.