Det er altid en satsning, når man gentager en ferie. Men denne ferie levede klart op til sidste ferietur, endda med visse forbedringer.

Det har været en ferie med forviklinger og besværligheder (som alle sammen blev overvundet i fin stil), med fantastiske smukke øjeblikke af solopgange og solnedgange og andre gange i mellem disse. Med oplevelser til lands, vands og i højden. Med bjergbestigning (eller i hvert fald en meget stor sten) og dyk der blev dybere end planlagt og kunne være gået galt … men ikke gjorde det.

Med god mad, der blev spist med fornøjelse, med mennesker og samvær og bøger som blev suget ind mellem strand og vand, bølgebrus og palmer overalt – ligesom stjernerne på den sorte nattehimmel.

Jeg har stadig havet i min krop og den indre varme, men min krop mener at det nu er midt om natten og at jeg burde få hvilet mig noget, efter min 36 timers lange hjemrejse.

Og jeg tænker; er det alligevel lang tid siden, at jeg lå på en solseng, med kridhvidt sand på fødderne og hav, der var mere blåt end himlen foran mig… lå og ventede på at slå to timer ihjel, inden Maldivien Airtaxi kom og startede vores hjemrejse.

Hvis jeg lige havde en buzz-knap, så smuttede jeg lige ned og ventede to timer mere … det er vel også ved at være tid til en cocktail?