juletræ Gaverne er endeligt sanket til huset, der er hentet juletræ (heeeelt til loftet og det er meget), ryddet op og flyttet rundt så det og vi kan være der, det er næsten sådan at man kan komme rundt i lejligheden, uden at støde ind i alt for meget sporadisk anbragt dims.

Julepynten er linet op på stuebordet, klar til placering på træet – og dejen til æbleskiver står klar i køkkenet.

julepynt Grødris og mælk er anbragt så det er nemt at komme til, når der skal koges grød til ala manden og aftensmaden. Og det gør vi når søsterbarnet og børneungerne kommer for at pyntejuletræ og spise lillejuleaftensrisengrød.

Det er så idylisk at det næsten gør ondt – og hvis jeg ikke passer meget på, falder jeg helt til ro og begynder at nyde det og så er der ikke langt til at julefreden indfinder sig.