Bøgetræ

Selvom måneden er oktober og kalenderen siger efterår, så stråler solen uforbeholdent og det ser forårsgrønt ud i toppen af bøgetræerne.

Men kalenderen snyder ikke, for når man står under bøgen i Søndermarken, så regner det med bog omkring en. Når man bevæger sig med forsigtighed kan man undgå at få de små frugter og deres piggede skaller i hovedet – men ikke for længe, for det regner tungt – dernede under bøgen.