Mine rabarbere står og strutter ude i min have og hvis det ikke var sådan et regnvejr, ville jeg tage ud og hente nogle til min barndoms første rabarberindtryk:

Rabarberbrød: ristet brød, smurt med smør og drysset med kanelsukker. En ordentlig blub rabarberkompot sødet med sukker, men stadig med bid i – toppet med marengs og varmet og gjort gylden i ovnen.

Det har det hele med sprødhed, syrlighed og sødme og bare ved at skrive om det, løber min mund i vand.

Men det regner og det er vist i orden, for i går fik jeg fyldt op på hylderne med sylterier af de frugter jeg stadig havde i min fryser:

Det der var tilbage af frugterne fra min Romtorpf blev sat på mindre glas, fik en ekstra sjat rom og sirup kogt af noget af al den saft, der var tilovers fra den store skål med Romtorpf.

Halve hyben blev også syltet i den helt fantastisk aromatiske romtorpfsirup.

Frostne – og dermed friske nødder – fra sommerhuset, blev knækket og lagt i rosensirup.

Resten af rosensiruppen blev hældt over rubinrøde ribs, som lige fik et kort opkog, inden de druknede deres syrlighed i den fine søde rosensmag.

Raberne fra sidste sæsson blev kogt til de saftede og saften blev kogt ind til sirup sammen med vanilje. Det blev en fin lyserød sød-syrlig rabarbersirup.

Og glassene skal glæde og nydes sammen med ost, pandekager, is og andre lækkerier. Mens vi venter på dette års frugter og nye sylteeventyr.