Jeg havde gummisko på, så jeg gled lydløst hen af gulvet. Pludselig lidt identitetsløs uden min evindelige klapren af hæle på den lange gang. Men jeg var nødt til det, min hoftet var danset helt af led.

Men jeg sagde “hej” og blev set her og der.

På ti minutter fik jeg sat mig ind i vanskeligt stof, havde en telefonsamtale og fik tjek på de ting, der manglede. Jonglerede med en milion og gav forslag til en bedre måde at bruge pengene på. Såede et frø.

En toiletpause. Tjekkede det nye hår og tænkte på hvordan en uges ferie kan få folk til at glemme, eller om det var fordi ingen kunne lide det?

Havde en snak her og et grin der og en latte fra maskinen i køkkenet … under den pause tænkte jeg på min uge som pensionist (og festen!) og på at det var en uge siden jeg sidst havde drukket kaffe .. og at man ikke får abstinenser, når man ikke tænker på, at man mangler.

Tjekkede de mails, der ikke blev tjekket i går, skrev en klage (på det helt private plan) og gik til endnu et møde og et til.

Sagde tillykke til en der var rykket op i graderne, snakkede fest med en anden og drøftede transporttid med en tredje, mens jeg ventede på 40 kopier – i to farver, kopieret på begge sider.

Da klokken nåede 14 opdagede jeg, at jeg havde glemt at spise og jeg varmede mit helt eget hjemmebagte foccacia med rosmarin og spiste det med små blommetomater, mozzarella og hjemmedyrket basilikum (den fra trappeopgangen) sammen med oliven med mandler. Og drak koldt vand til.

Fik flyttet en aftale og rykket en anden frem – og sendte en mail til 120 ledere fra en anden og videresendte et ok til en beklagelse fra dem helt i toppen.

Og klokken var næsten halv seks før jeg var hjemme.

Og så gjorde vi rent og jeg skrubbede håndvasken så godt jeg havde lært.

Startede på et regnskab, indkaldte en halv dykkerklub til en tur og børstede to katte. Spiste pattegrisrester og en dumle.

Men så var jeg efterhånden også ved at være træt … og jeg overvejer om jeg er for meget mand og burde have mig en kone, der kunne bestille en tid hos lægen, så jeg kunne få tjekket min hofte.

Eller om jeg kan blive ved med at slå det hen, med for meget dans.

For jeg fik godt nok danset igennem til den der helt vidunderlige fantastiske fest, vi fik bikset sammen.

Og jeg tænker på … hvordan kan det stadigvæk kun være mandag, når dagen har været så lang?