torsdag 9. juli 2009 kl.12:04
Jeg arbejder med ord.
Ord der løsner og ord der begrænser.
Hvilken forskel det gør at starte en sætning med “og” istedet for “men”. Arbejder med begreber som “heliotropi” og har billeder af solsikker der vender sig mod solen på nethinden.
Og jeg vil så gerne det hele.
Indtil min normalitet slår igennem, og jeg bare har lyst til at råbe “røv” og være lige så drønumulig som alle andre.
Ind i mellem er det svært at være den der skal være den voksne (selvom man godt kan se at resultatet bliver bedre på den måde)
Jeg kan ikke gøre for det, men nogle gange bliver jeg bare så lettet, når der er nogen der råber “røv” midt i det hele. Det var bare en tanke, der strejfede mig, da jeg læste dine ord.
Ja og folk bliver så forbavsede når man gør det.
Jeg har også gået og funderet over forskellen på “og” og “men”. Var lige ved at lave en blogpost om det. Det er nemlig en sund øvelse at tænke i det åbne “og” frem for det lukkede “men”.
Og “røv”…det bør man sige noget oftere!
:-) til jer alle … og ja, der er både lettelse og forbavselse når ellers civiliserede mennesker råber “røv”.
Og susling – jeg vil gerne læse din blogpost om “og” og “men”.