Jeg har set solen stå op og dagen tegner smuk. Jeg slukker lyset i lejligheden og lader dagslyset råde, jager katten ned fra spisebordet og kigger mig omkring.

Som tit, når man er ved at komme ovenpå efter sygdom, er det som en opvågning, en renselse – i dette tilfælde også konkret – der kan umuligt være noget tilbage inden i mig.

Skilt i stykker. Gennemspulet. Samlet igen.

Jeg kigger på mig selv, på mit liv og på mit hjem – det sidste tåler ikke særlig godt det skarpe dagslys og lægger mit foran mig, i alt sit søle og rod:

I mit soveværelse ligger det vasketøj jeg sorterede mandag morgen – frisk i gernings øjeblikket, men for sløj til at få gennemført. Sengen er rodet og der er kaffepletter på dynen. Eller… jeg håber det er kaffe!

I mit køkken er køkkenbordet overbroderet med ting/breve/papir der skal gøres noget ved. Grøntsagskassen fra Årstiderne står stadig u-udpakket på bagtrappen. Jeg håber, at det der lugtede i køleskabet er fjernet – men jeg har ikke orket at tjekke.

I spisestuen står vores dykkergrej fra sidste onsdag, sammen med taskerne fra Randers. Inklusiv 2 lange hvide damaskduge og 24 stofservietter broderet af min svigermor og hendes mor – som jeg skal finde plads til. Også spisebordet er overbroderet med alt fra FOF-kataloger til undervandskamerahuse, der ellers ikke har plads der (og en kat eller to, når jeg ikke kigger).

I stuen er en halv kat hældt ud over sofaen i løsdele og hår – og ovenpå det ligger mit rene vasketøj. Det der nåede at komme afsted inden hovedpinen tog mig.  Over døren hænger dugen fra nytårsaften. Vasket men ikke strøget. På sofabordet ligger krummer fra ugen der gik, sammen med mine rejsedagbøger og endnu en klump kattehår.

I den sidste stue står julepyntskasserne der skal tilbage i kælderen sammen med al den julepynt, der ikke er blev pakket ned endnu. Planten der væltede inden vi tog til Randers, står og hælder skævt i sin hastigt hjembragte urtepotte og som det sidste bord i rækken er også skrivebordet overfyldt med dims, der skal gøres noget ved.

Jeg har det bedre. Men jeg ved ikke helt, om jeg nogensinde får det godt nok til at komme på toppen af det det “hold-dit-hjem”noget der synes at være så forfærdeligt populært.

Tror jeg vil starte med et bad.