Min krop opfører sig ikke normalt. Det er vist normalt nok, alt taget i betragtning. Men det opleves anderledes alligevel.

Jeg kan ikke komme af med den forkølels,e jeg har haft i over 2 uger og hoster og harker mig igennem dagen og natten. Mine sår vil ikke heles og jeg har oftere hovedpine. Jeg er trættere end træt og det er kun med den allerstørste kræftanstrengelse, at jeg får udrettet noget overhovedet. Energi og humør er på nul og appetitten ligeså.

Der er ikke noget usædvanligt i det, siger de kloge. Kroppen afgiftes for al den adrenalin stressen har pumpet ind i kroppen og kroppen efterlades med det energiniveau man egentligt har – og som er meget lavere end hvad det har været hidtil og det opleves som træthed og sløvhed. De røde og hvide blodlegmer er blevet basket ud af form og derfor tager det længere tid at komme af med infektioner og for småskrammer at hele.

Men det underligste af alt er mine madvaner. Jeg er normalt indehaver af en god sund appetit og er noget af en madsnob – eller kvalitetsbevist om man vil. I denne her tid, er mit madforhold ændret. Jeg har nærmest ingen appetit og det som jeg har lyst til er det ussel æde og stort set kun de kulhydrather, jeg normalt forsøger at undgå.

Men jeg giver mig selv en pause og min krop det den vil have, bare lidt tid endnu. Så min frokost bestod af to parisertoast og en sunlolly med colasmag…