Det startede som lidt helt almindeligt tit-tjat på Facebook her til aften og kørte over i en middagsinvitation ala “har du spist?, jeg har lige opdaget at jeg har sat en hel kylling i ovnen”. Og det endte med at blive en gourmetmiddag med sprudlende hvidvine, rødvin og hede vine og en dessert bestående at selvimporterede svesker i lage med revet marcipan og hjemmekomponeret bananskum.

Rigtig, rigtig lækkert – lige med undtagelse af den sennepsis der blev serveret til desserten – det var alligevel lige lidt for avanceret. Men bananskummet var klart en vinder. Fantastisk lækkert og nu skal jeg også have mig en sifon og prøve noget molekylærgastronomi efter i sømmene.

Hyggeligt selvskab og livlig snak.

Det er ofte de spontane selskaber der er de sjoveste.