I Danmark fra A til Å er jeg nået til “O”.

Og “O” må stå for Overboen.

Jeg tror jeg har den bedste overbo i verden – og det burde jeg også have, for jeg har faktisk selv fået fik lov til at vælge, hvem jeg ville have boende ovenpå.

Da den ejendom jeg bor i blev byfornyet i 1999-2000 blev der lavet lejligheder i vores tidligere loftsrum. Et eller andet sted gik der noget galt med etageadskillelserne generelt og etageadskillelsen til loftlejlighederne specifikt.

Det betød, at da vi flyttede tilbage i lejlighederne var ejendommen pludselig meget lydt.

Og da jeg boede under de nyetablerede lejligheder i de tidligere loftsrum, gjorde dem, jeg havde boende ovenpå, mit liv til et helvede.

Lejligheden var i sig selv lydt, og på grund af overboens udleje af værelse og forskellige opdeling af min lejlighed og lejlighederne ovenpå, havde jeg ikke mindre end 3 familier, med hver deres levevis, boende over mit hoved.

Når alle var hjemme havde jeg fornøjelse af ikke mindre end 7 personer, heraf 2 børn, en med gåstol og en der hoppede 24/7 og 2 voksne, der øvede sig derhjemme, mellem deres  DJ-jobs.

Og mens de levede deres forskellige liv med musik, gåstol, hop fra seng, møbelbyggeri, skænderier og alle de andre ting, der hører hverdagen til, blev jeg stille og roligt forvandlet til underboen fra helvede.

Jeg tror aldrig, at jeg hverken før eller siden, har været drevet så langt ud på overdrevet som i de 3 år.

Og uden at gå i detaljer har jeg i min frustration åbenbart fået lavet så meget postyr, at da lejligheden blev for trang til babyer, logerende dj’er og deres musikanlæg, blev jeg kontaktet af udlejer, som ville høre om jeg selv kendte nogen, der kunne tænke sig at flytte ind.

Og det gjorde jeg.

En af mine venner flyttede ind.

Og det at have en af sine venner boende ovenpå er en helt andet historie.

Selvom en ny overbo ikke gør noget ved etageadskillelsen, gør det at kende overboen en stor forskel og udlejer har aldrig set så meget som skyggen af en klage siden han flyttede ind.

Og jeg kommer til at savne det gode naboskab.

At man lige kan stikke op for en kop kaffe (dag, aften eller nat), eller inviterer til spontan middag kl. 19. At bo tæt på en, der godt gider lægge et lyttende øre til en gentagelse af den samme historie, når man kommer overbebyrdet hjem fra arbejdet (lyttende …eller bare et øre ;-). En der gider gøre en tjenester, når man er i Jydeland og har glemt det meste derhjemme.

En man med tillid kan give nøglen til sit hjem og vide at vedkommende (praktisk taget) ikke vil misbruge dem.

Jeg vil savne det … og rigtig mange andre ting, når jeg ikke længere bor her – og jeg vil glæde mig til at genoptage det, når jeg kommer hjem til zonen igen – og til ham med huen: