Mit navn er kommet på postkassen til et gammelt sommerhus. Med store bogstaver – bogstavligt og så man kan se det på lang afstand.

Min svigermor siger, at da hun begyndte at komme i sommerhuset, havde hendes svigermor en masse bras, der fyldte op alle vegne og at hun i smug fjernede lidt hist og her.

Og historien gentager sig.

Min kæreste ejer huset og han gennemfører sine forandringer i det helt åbne og  mere tydeligt:

Mine planer for ferien inkluderer en ansigtsløftning inde i huset – hvis jeg får lov. I min mirakelverden er alle  væggene hvide, de mange forskellige tekstiler er samlet i en helheld – gerne pasteller. Der er rene flader (som er nemme at gøre rent) og møblerne er lyse eller hvidskurede …Man kan se huset og man kan se de fine detaljer. det kunne blive så pænt og fint og komme til at passe til husets ydre, der udstråler gammel fint sommerhus:

Men jeg tvivler på at jeg kan gennemføre det med list og uden nogen opdager det.