… så ved man frugten dannes

Det har været den skønneste tid, her i (for)sommerlandet. Og heldige har vi været, at ramme præcis i den uge hvor kirsebærtræerne blomster. Da vi ankom stod det med sprøde blomsterknopper, spændte og klar til udspring.

Og udspringet kom.

Som en fin hvid sky har træerne stået og gjort sig til, mod den blå himmel og det klare lys. Med brombasser hængende, travlt optaget af at skaffe og helt opslugne af blomsterrusen.

Mens de hvide blade stille daler mod jorden, håber vi at de har gjort jobbet – brombasserne – og har skaffet os grobunden for dette års høst. Så vi igen kan svælge i kirsebær – i naturlig form, eller iklædt rom, sukkerstads eller eddike…

Det har været fint med lidt over en uge på landet. Og Østjylland er smukt.

Men som kone af broen er jeg begyndt at savne. Men kan også få for meget land.