I mit næste liv vil jeg alt andet end at arbejde med “noget med mennesker“.
Der vil jeg arbejde med maskiner, eller nuller og ettaller – noget hvor der ikke er indblandet, dine, mine eller andres følelser. Så skal det være skarpt og kontant – måske patolog. Stå og skære i døde mennesker. Det må da være sagen. Eller noget med at samle en dimse-dut og en dutte-dip. På tid. Eller meget nøjagtigt. Det må da være nemmere end at lede og fordele og forfordele og forbandes.
Mennesker er alt i alt noget opreklameret bras.
Jeg er heller ikke sikker på, at det der menneske er noget, der er kommet for at blive.
Hørte jeg nogen sige noget om, at græsset var grønnere på den anden side? :)
Græsset er altid grønnere på den anden side – om det så er spraymalet….