Min nabo han er tyrker.

Det har jeg egentligt aldrig tænkt over før. Jeg har tænkt, at han var en flot fyr. Sød, charmerende og ret lækker. Altid sød og imødekommende. Altid smilende. Men jeg har aldrig lagt mærke til hans etniske oprindelse.

Før jeg så ham på gaden og lige pludselig opdagede at han jo egentlig var “tyrker”.

Men min nabo han er dansker.

Han er født og opvokset i Danmark, hans kæreste er dansker, han taler dansk og har en dansk identitet.

Alligevel er det “en fucking perker” nogle folk ser, når han bevæger sig rundt ude i samfundet.

Hvis det er forvirrende for mig, tør jeg slet ikke tænke på hvordan det må være for ham og alle dem, der er i situationen 24/7.