Et opkald i fredags bestemte dagens gøremål. Sidst på eftermiddagen fik jeg nemlig at vide, at der hvor huset og halvdelen af min nyttehave ligger, skal der i løbet af næste uge laves en sti.

Jeg vidste jo godt at jeg skulle ud af haven, men fristen var sat til medio november, begyndelsen af december – med stor sandsynlighed for forsinkelse. Så en hasteudflytning i denne uge var ikke helt programsat – specielt ikke fordi den eneste tidspunkt der pt. var fri til eventuelle gøremål var onsdag aften – og så lige i dag søndag.

Så portvinstømmermændene måtte vige for den friske luft og der blev i den grad gravet, ryddet hus, slæbt, revet ned og stablet. Alt hvad der var af ting der skulle gemmes i venstre side af haven skulle væk – for når en små tre meter bred maskine pløjer igennem min have, hiver den alt på sin vej op og væk og ud og så er de planter historie.

Det var hårdt og deprimerende arbejde. Det havde været rart at have været nogle flere om det, men det korte varsel og måske vejret gjorde at det var de gode undskyldningers dag. Så det var en af de dage hvor man bed tænderne sammen og overvejede hvor man kunne købe sig nogen nye venner – sådan nogen af dem der er på tv, helst nogen af dem der spiser mentos.

… og jeg er ret sikker på at den medhjælpende kæreste overvejede, hvor han kunne få sig en bytter – og denne gang til en af dem uden haveinteresse….

have