Måske er det fordi jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har været så træt, som jeg har været i den sidste uges tid.

Træt, træt, træt – med træt på.

Så træt at jeg ikke magtede en venindes fødselsdag i søndags, eller fællesarbejdet i haven, så træt at jeg glemt en aftale med en foddoktor i dag, en tid jeg har ventet på i 2 måneder. Har ikke set nogen mennesker siden jeg kom hjem og har sovet mine aftener og nætter væk, i sådan en grad at jeg har fået ondt i ryggen.

Har en lille smule feber og selvmedlidenhed nok til en mindre negerlandsby.

Så måske er det trætheden der får mig til at tænke på det der med at blive gammel – og det der med at sørge for sin alderdom mens man stadig kan.

Pensionen – som jeg stadig ikke helt magter at sætte mig ind i … men jo burde.

Hvor man skal bo.

Jeg ved godt at det måske er lige lovligt tidligt at finde sin pensionistbolig. Men samtidig ved jeg, at det handler om at se sin fremtid i øjnene og ikke vente med altid.

Og uanset hvordan man vender og drejer det, så er min lejlighed ikke fremtidssikret. Den er for stor, for dyr og allermest beliggende alt for højt oppe til, at det er her jeg skal bo når jeg bliver gammel.

Selvom jeg elsker at bo med kig til himlen og med kort cykeltur til min have – så er det ikke her jeg skal blive gammel.

Så jeg er nu for x’ende gang igang med at se hvad jeg kan bytte mig til. Jeg kunne godt tænke mig noget mindre, lidt længere nede, med altan eller allerhelst have …Og enten på Islands Brygge eller i Sydhavnen.

Og jeg får fine tilbud. Alle andre steder fra og jeg vil ikke udelukke at noget af det kan bruges. Men bare ikke af mig.

Så jeg venter og ser hvad der kommer min vej.

Mens jeg føler mig ældre end alle mine år.