Der var jo dengang, hvor vi snakkede om at flytte i hus, men midt i snak om boliglån og drøftelserne om hvor vi skulle bo, mistede jeg mit job – og tingene kom noget på standby.

Da jeg ikke længere var fastlåst på et job og min kæreste havde et kæmpe ønske om at komme tilbage til hovedlandet (og en fleksibel arbejdsplads der gør, at det er underordnet om han arbejder ud fra Århus eller København), kiggede vi i løbet af efteråret efter job og bolig i Århusområdet.

Men sådan skulle det ikke gå … og det var med blandede følelser jeg fortalte min kæreste at nu stoppede jeg med at søge i Jylland og mit nye job blev landet, som alle de tidligere, i Kongens København.

Selvom løn og stabilitet nu er tilbage i vores verden (afhængigt af hvordan min opfølgningssamtale med min nye chef kommer til at gå i morgen… er jo stadig i prøvetiden) så er vi på mange måder længere fra at købe hus end vi var tidligere.

Og med en kæreste, der meget forståeligt ønsker at gøre brug af sin mulighed for at gøre sommerlandet til centrum for sommerlivet, må jeg gå på kompromis, med mine boligønsker. Når jeg skal være græsenke om sommeren, skal jeg ikke være det i en villa med eneansvaret for have, oliefyr og tagrender.

Så jeg kigger på rækkehuse. Rækkehuse som kunne være et bytteobjekt for herskabslejligheden.

Men jeg ved ikke helt selv hvad jeg skal mene om det.

Og jeg kan mærke, at jeg mest af alt ønsker mig et rækkehus på Rådhuspladsen, med omkring 150-200 m2 have – og helst ugenert fra naboere.

… jeg tror det bliver svært at finde.

Og jeg må indse, at ikke alle synes at jeg har verdens fedeste lejlighed – selvom jeg stadig selv synes det, i hvert fald når det kommer til udsigt og lys;