Og så var det at man stod nede ved cykelhandleren og pustede luft i et halvfladt dæk og nærmest fik et grineflip over hans reklame på døren;

“YAKKAY – den første klædelige cykelhjelm”

(billedet er tyvsakset fra YAKKAY’s hjemmeside)

Mange ting kan man sige om det vovede forsøg på at mikse en ridehjem med en cykelhjem, der er forklædt som en kasket – men klædelig er nok ligefrem det ord, der springer i munden på mig.

Oprindeligt ville jeg have afsluttet med et rant om hvilken manglende accept af virkeligheden man som virksomhed har, når man ikke vil indse at cykelhjelme af natur ikke er klædelige. Og at det er ligemeget hvor meget stof, skygger, grafitti og blomster man putter på dem, så er de bare i deres natur halve æggeskaller man putter på hovedet – og æggeskaller bare ikke er sexede.

Men da jeg googlede siden for at linke til den, opdagede jeg at de faktisk har nogle hjelme der …… mumle …. mumle….

… ok, ser helt ok hæderlige ud.

Det har de så åbenbart også fået en pris for: Top 10 fashion and beauty ideas

… og så er det pludselig mig, der er til grin.