mis1.jpg

 

Missebasserne hygger sig trods vejret. Om morgen venter de utålmodigt på at vi vågner, sådan at de kan komme ud og snuse til vejret og fuglene. Når vi går ned til stranden, følger de troligt med os som små hunde. De trækker et ret stort publikum, sådan som de tøffer rundt mellem benene på os.

De er ikke bange for noget, hverken mennesker eller hunde. Faktisk har vi et par gange måtte stoppe Bertram i at vise de løse hunde vintervejen, eller hive dem væk med vold, fordi de har sat sig ned, for bedre at kunne studere et par hunde bag en indhegning, gå amok i glammeri.

De er smukke vores misser. Smukke og sære og sig selv nærmest – sådan som katte er og skal være. Eller som en dame der rettede sig selv på stranden og sagde “Nej, jeg ejede selvfølgelig ikke katten, men vi delte hus i en del år.”

mis2.jpg

mis3.jpg