Småbørnsmødre – eller andre der har fået børn, ynder at fortælle om hvilket mareridt det er (eller var), i den lange periode de ikke kunne få lov til at gå på toilettet alene og bag en lukket dør.

Ingen af dem har åbenbart haft katte.

Eller vores katte i det mindste. For jeg har i den grad, de mest toiletglade katte.

Den ene af dem, ynder at ligge og sove på toiletbrættet og styrter altid ud på toilettet, når vi kommer hjem. Det sidste med en klart forventning om at vi følger efter – for det bedste sted at blive kløet på maven, er når man ligger på toiletgulvet.

Udover det, så kan jeg praktisk taget ikke få lov til at gå på toilettet uden at én, eller begge, skal følge med mig. De kan ligge i sengen, spindende af velvære og være nærmest væk i nydelse, men hvis jeg rejser mig – så skal de med.

Hvis de ikke når at komme med ind, så står de udenfor badeværelsesdøren og kradser og piver indtil de bliver lukket ind.

Når vi går i bad, skal de også helst være med. En af dem sidder på toiletter og den anden, lidt mere misfornøjet, på kattebakken.

Jeg ved ikke hvad det er der er så tiltrækkende ved et toilet, men jeg ved at hvis vi på et tidspunkt flytter, så skal vi klart have et større badeværelse, jeg mangler dog stadig en ejendomsmægler beskrivelse hvor der står “og på badeværelset er der uden besvær plads til 14 kg kat”.