Det er skaldyrshimmel på grillen, med nybagt brød og smagfulde dressinger krydret fra minihaven. Det er jordbær, der er lunet af solen og sprøde grønneærter.  Det er mig og ham og den lyse nat og et bålfad på stranden. Det er himlen der farves rød og grøn og lyser turkist mod havet. Og vildstille der mellem nat og dag.

Det er regndråber på taget og vasketøj, der bliver tørt og vådt og vådt og tørt og dufter når man går forbi det. Det er missebasserne, der ikke vi stå op og gå ud i regnen – men senere på dagen nærmest flytter ind hos naboen, i deres lænestole. Det er afslappet ned og ingen mail og vejret der gradvist bliver bedre.

Det er jollen i vandet og frisk over vandet så ryggen gungrer mod bølgerne og smilet er stort på hans ansigt. Det er besøg af familien – den del man ser for sjældent og mest kender gennem deres historier fra forældrene. Det er mintfriske isdrinks og snak med fætrene. Minigolf og en anden plads (- men jeg er heller ikke født på pladsen).

Det er weekend på en hel anden måde end derhjemme i storbyen. Det er midt på sommeren og det føles som om at den lige er begyndt og jeg håber den varer evigt.