Påske og måske netop fridagene ved påsken, har i mange år været min årlige tilbagevendende “oprydningsferie”. Der har været her jeg har gjort op med både rod i den fysiske kælder og den mere mentale kvist.

Året i år er ingen undtagelse.

Mens jeg måske blogger om blomster og idylliske øjeblikke i (for)sommerlandet, så tumler jeg med de store essentielle problemer indadtil.

Nogle af tingene kan jeg ikke skrive om på bloggen og andre vælger jeg at lade være med at delagtigere gøre andre i.

Men uden at sige for meget, kan jeg vist godt røbe, at jeg ikke er fuldt ud tilfreds med mit liv. Af forskellige grunde og på forskellige måder.

Jeg lavede en liste med ting jeg ønskede mig, sidste år i april. Jeg har opnået det meste – men ikke den indre ro og eller lykken.

Jeg kan ikke finde ud af om det er fordi jeg er forudbestemt til et liv af utilfredshed og evig gnavpotteri, eller om det var de forkerte ting jeg ønskede mig.

Jeg kunne godt tænke mig at være mere tilfreds – ikke nødvendigvis lykkelig, men er det for højt at satse, når jeg stræber efter den mere middelmådige veltilfredshed. Bare lidt.

Og så er jeg nødt til at foretage nogle justeringer på dele af mit liv. Der er noget der skal ændres, hvis jeg ikke skal sprænges indeni.