Sct. Hans bål

Det blæste og blæste – og så blev det lidt stille i mellem vindstødene og bålene blev tændt og vi stod og skuttede os og vendte og drejede os som grillspyd for at fordele varmen på for og bag.

Og de eventyrslystne forsøgte sig med snobrød og det var det samme som altid med sorte brød og “jeg gider ikke lave det færdigt – moar…” og forældrene der forsøgte at bage de sorte brød færdigt, mens ungerne hoppede i sandet og forsøgte at grave sig ind under bådene.

Og der blev holdt båltale om det forunderlige i svalerne, der formår at vende tilbage. Ikke bare til Europa, Danmark, Østjylland, Saksild – men helt tilbage til lige præcis det hul under taget, som de blev udruget under sidste år. Og om at set i det perspektiv gør lidt svalelort ikke den store skade.

Og om at glædes over livet som liver her og om at det er om sommeren det hele er smukkest og forelskerne genopstår.

Og vi holdte hinanden lidt i hånden og delte en øl med chokolade og chili – og bagefter faldt vi i søvn på sofaen med fjernsynet tændt og misserne i fodenden.