Jeg vågnede med hans billede på min nethinde og hans ord i mine øre “om jeg er lykkelig? – man vælger jo ikke selv sit liv og lykken kommer glimtvis”

Det var dejligt at se ham igen, selvom det kun var i drømme – og selvom det kun var i en drøm, gjorde det mig ondt, at han endnu engang var havnet i et forhold, som ikke gjorde ham lykkelig. Jeg ved ikke hvorfor han dukkede op i drømmen og ved ikke om han er i et forhold, der gør ham lykkelig.

Håber det.

Men tror det ikke, for han er en af den slags mennesker, der har det med at involvere sig i de forkerte mennesker. Kvinder der i bund og grund ikke vil ham det godt. Kvinder som han forgæves forsøger at redde og ender med at trække ham ned. Kvinder der tager mere end de giver og kun giver i glimt.

Tjekkede op på ham. Så hans billeder igen og fandt et, der godt kunne se ud som om, at lykken er kommet til ham.

Håber det.

Jo ældre jeg bliver, jo mere tror jeg på, at man skaber sin egen lykke … og på at lykke ikke nødvendigvis kun kommer glimtvis men, at man kan male sin livsvej i lykkens farver – eller det omvendte.

At det handler om, hvor man har sit eget fokus, på om man gang på gang opsøger situationer eller mennesker, der giver en problemer og bagefter dvæler i sine sorger og problemer. Eller om man gør et seriøst forsøg på, at komme væk fra de ting, der dræner en fra energi og glæde og hen til de ting, der skaber energi og glæde.

Og ja, nogen gange må man måske klippe en hel og hugge en tå for at opnå en større helhedsglæde og lykke på længere sigt. Man må opleve en sorg eller tomhedsfølelse i en kortere tid, for at kunne give plads til en anden lykke senere.

Af tilvalg kommer også fravalg.

Jo ældre jeg bliver, jo bedre bliver jeg til at lade være med at fokusere på de ting, der ikke kan lykkedes og fokusere på dem der kan – se muligheder fremfor begrænsninger.

Og lige nu føler jeg mig, på trods af de ting der ikke vil lykkedes for mig, temmelig lykkelig.

Som en helhedsfornemmelse – ikke et glimt.