I mit køleskab ligger venligt donerede blomsterfrø og venter på lige præcis det der sker omkring mig… solens spiringskraft.

Høstet af kærlige hænder, nænsomt placeret i en beholder og transporteret til Vesterbro – for at overvintre i mit køleskab. Både de og jeg venter. Venter på solen og varmen og på at vi kan tage springet … blive lagt i lunet muld, spirre og plantes.

Jeg håber på at spiringen lykkedes og at nogen af planterne kan komme ned i gården. Andre forventer jeg, at jeg kan tage under armen og sender på rekreation i Jylland.

Jeg glæder mig i denne tid.

Over solens stråler der varmer min kind. Over solsorten der overvinder alt og synger sin sang – også herinde i byen. Over vintergækker, krokusser og påskeliljer, der står og blomstre langs søerne. Over træerne der står og er lige ved at sprænges.

Over at lige om lidt skal vi til hovedlandet og genåbne sommerhuset og inden man får set sig om, er det sommer og man kan dyppe tæerne i havet.

Og spise ærter.